Forfatter: Katharine McGee
Forlag: Gyldendal
År: 2017
Originalsprog: Engelsk, på dansk ved Julie Top-Nørgaard
Sidetal: 465
Genre: Young-Adult, romantik, science-fiction, chick-lit
“Every gesture, every I love you; all of it was tinted by the great ugly lie underpinning her life.”
Stjerner: ⭐⭐⭐
Tusinde etager foregår i år 2118 i et hightech samfund, hvor én million mennesker er bosat i det tusinde etager høje tårn beliggende på Manhattan. Som nummeret på etagerne stiger, jo rigere bliver beboerne også. Historien fortælles gennem fem teenagere, der alle har hver deres hemmeligheder og intriger at døje med:
Leda – en smuk pige med et fejlfrit ydre, der blev afhængig af et stof og en fyr
Eris – hvis perfekte liv langsomt smuldrer på grund af et bedrag
Rylin – der på grund af fattigdom takker ja til et job øverst i Tårnet og begiver sig ind i en anden verden, hvor hun må foretage nogle valg, der får konsekvenser
Avery – den perfekte pige, der har alt. På nær det, hun ikke kan leve uden, og som hun aldrig nogensinde kan få
Watt – den eneste fyr i flokken, der bliver inddraget i intrigerne, fordi han ved alt om alle
I Tårnet har alle hemmeligheder, og som facaderne begynder at krakelere, er det ikke til at vide, hvad der kan ske.
Historien starter in medias res med slutningen, hvor en person falder ned fra den tusinde etage. Hvad gik der forud for dødsfaldet? Var det selvmord? Et uheld? Eller blev personen skubbet? Svaret findes til sidst i romanen, mens alt det, der leder op til faldet, foldes ud side for side, hemmelighed for hemmelighed. Dette fungerer for romanen, idet man ønsker at læse videre og finde ud af, hvem der falder og hvorfor. Det driver nysgerrigheden fremad, og jeg slugte derfor ret hurtigt bogen for at få svar på mine spørgsmål. Plottet byder på masser af drama, hemmeligheder, romantik og intriger. Og det er det. Der er ikke nogen videre udvikling eller handling i plottet, der drejer sig om overdådige fester, hvem er sammen med hvem, shopping, sladder og prestige. Karaktererne gennemgår ikke nogen udvikling som sådan, og i mine øjne mangler de den dybde, der kan gøre dem både realistiske og interessante. De forekom mig utroligt flade og stereotypiske. Umiddelbart fungerer de snarere som karakterer, der blot er med for at skabe drama og føre historien videre. Den eneste karakter, der gennemgår en udvikling, er Eris. I takt med at hendes liv smuldrer, sendes hun ud på en rejse til de nedre etager, hvor hun må ændre på sine vaner og pludselig skal genfinde sig selv. Hvilket var en interessant vending i historien, og noget man gerne ville læse om, fordi det tilføjede hende noget psykologisk dybde.
Det højteknologiske aspekt er til gengæld godt fundet på og overraskende, men også skræmmende på en måde, fordi det sagtens kunne blive vores virkelighed længere ude i fremtiden. Selvom det teknologiske fylder meget i romanen, er det ikke det, der driver plottet. Det er snarere relationerne mellem teenagerne og deres følelser, der rangerer over alt fra ensomhed, misundelse, kærlighed og til hjertesorg. På den måde forsøger romanen at tage fat på nogle af de ting, som unge kan opleve i dag. Men det udforskes ikke i dybden, og historien forbliver således overfladisk og glamourøs, hvilket er en skam. Der var potentiale til at behandle nogle lidt tungere emner på en let måde, men det indfries ikke helt, da intrigerne og Averys kærlighedsproblemer overskygger størstedelen af plottet.
Handlingsmæssigt kan Tusinde etager sammenlignes med tv-serierne Gossip Girl og Pretty Little Liars, der ligeledes er fulde af intriger, kærlighed og hemmeligheder. Forskellen er blot i, hvor meget karakterudvikling og dybde man ønsker. Romanen får 3 stjerner af mig. Det skyldes, at jeg godt vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte at læse: et plot, hvor jeg ikke behøvede at tænke så meget, men kunne nøjes med at lade mig rive med af dramaet og intrigerne. Det var også tilfældet. Men jeg syntes samtidig, at romanen havde et potentiale til noget mere, som ikke blev indfriet, hvilket gør, at jeg lander på dette antal stjerner.
– Camilla