Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Alfred A. Knopf
År: 2017
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 449
Genre: Fantasy
Stjerner: ⭐⭐⭐ 1/2
Pullman besøger efter 22 år igen universet fra trilogien His Dark Materials. Denne serie, The Book of Dust, er en tilføjelse til den originale serie og er den første i en ny trilogi, der lover både at vise begivenheder fra Lyras barndom før serien og hendes voksne liv efter.
Den første bog, La Belle Sauvage, følger den unge dreng Malcolm Polstead, der bliver indblandet i politisk spionage og ender i centrum for jagten på det profeterede barn Lyra. Han bliver hendes beskytter, idet de, midt i tidens frygteligste oversvømmelse, flygter fra det religiøse CCD i Malcolms trofaste kano.
Bogen vil jeg sige er opdelt i to dele: Den første inden oversvømmelserne, den anden under.
I den første del følger vi Malcolms hverdag, hvor han går i skole, hjælper sin mor og far på kroen, sejler på floden i sin kano og regelmæssigt besøger nonneklostret på den anden side af floden. Det er under et af disse besøg at han møder lille baby Lyra. Under en af Malcolms sejlture overværer han noget, som han ikke skulle have set og finder en genstand, som leder ham til at blive indviklet i store politiske intriger. Herefter går det gradvist op for ham, at der er noget specielt ved den lille baby. Der er mange vigtige mennesker, som vil have fat i hende og hun må beskyttes. Nonnerne gør det godt, i hvert fald indtil floden løber over og alt ender i kaos.
Her starter anden del af bogen som kort fortalt går ud på at Malcolm, en køkkenpige ved navn Alice og Lyra forsøger at overleve ude på det vilde vand, og aflevere Lyra til det ene sted, de tror, hun vil være i sikkerhed.
Karaktererne er nemme at holde af og udviklingen af Malcolms og Alices forhold fungerer rigtigt godt, men der er ikke mange personer, der ellers får plads til at udfolde sig. Jeg kunne virkelig godt lide Hannah, som er spion og læser af Alethiometeret og som Malcolm interagerer med i første del af bogen. Hun er dog ikke med særligt meget i anden del og man glemmer hende derfor lidt. Måske hun kommer igen i de næste to. Udover organisationen CCD, som er den overordnede antagonist for serien, har bogen sin egen skurk i form af den mentalt forstyrrede Bonneville, der ingen hæmninger har i sin jagt på Lyra. Han fungerede som antagonist og er interessant og skræmmende, men fordi jeg har læst den originale serie er det svært rigtigt at føle spænding, når han haler ind på vores hovedpersoner.
Sproget flyder som altid godt hos Pullman og jeg kunne især godt lide, når han specificerede, hvordan Malcolm og de andre drenge i skolen udtalte mere komplicerede ord forkert. Det gav en større grad af ægthed og indlevelse i Malcolm som en ung dreng.
Temaerne om religion, modenhed og identitet fyldte meget i His Dark Materials, hvorimod jeg ikke synes denne bog får lov at udfolde sig på samme måde. De tre temaer er der naturligvis stadig, men der er ikke noget nyt i dem. Historien er langtrukken og det er tydeligt, at denne bog er nummer et i en serie og ikke en bog, der skal stå alene. Der er mysterier, som tages op, men ikke svares på og måske et dybere tema skal findes der. Det langsomme plot og manglende dybde i temaerne er også grunden til at jeg kun giver bogen 3 en halv stjerner, men som led i trilogien er den svær at bedømme, før de næste to er læst.
– Mette