Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet
Forfatter: Thomas Helle
Forlag: Facet
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 463
Genre: Gys
“Når vi stirrer ind i mørket, og mørket stirrer tilbage, så står vi stærkere, når vi er sammen.”
Stjerner:⭐⭐⭐⭐
Zombier fascinerer mig. Det har de gjort, siden jeg læste Stephen Kings The Cell. Siden da, har jeg stiftet bekendtskab med flere forskellige zombie fortællinger: nogle gode, andre knap så gode. Jeg var vild med Thomas Emsons Zombie Britannica, og jeg elsker The Walking Dead, hvad enten det er tv serien eller graphic novels. Jeg har vitterlig ikke tal på, hvor mange gange jeg har set Resident Evil filmene. Dem alle sammen! Så selvfølgelig måtte jeg bare læse Thomas Helles debutroman De Dødes Tid.
Bogen foregår i Danmark, hvor en dræbende virus pludselig bryder ud. Kort tid efter man smittes, dør man og forvandles til en levende død, hvis eneste formål er at spise menneskekød. Bliver du bidt, ja så forvandles du også. I denne virusbefængte verden følger vi en gruppe mennesker, der forsøger at overleve. Undervejs kommer de ud for en masse prøvelser, hvor både deres tålmodighed og overlevelsesinstinkt sættes på prøve. Ingen kan vide sig sikre, for i en verden hvor de døde hersker, hvordan skal man så kunne leve?
På ægte Stephen King manér folder Thomas Helle sin historie ud gennem flere forskellige karakterer og deres fortællinger, der giver plottet en dejlig dybde. Til sidst binder han en fin sløjfe på det hele, da han slutter, hvor han startede og samler op på begyndelsens nervepirrende start. Selvom karaktererne måske ikke har nogen videre rolle, får de taletid for at gøre plottet mere kompleks og afrundet, og det er noget af det, jeg elsker King for. Så jeg var meget begejstret, da jeg opdagede, at Thomas gør det samme. Jeg er vild med, at man får lov til at følge handlingen fra flere personers synsvinkel og få et indblik i deres tanker og holdninger, så man rigtig kan komme under huden på dem. Vi følger gymnasielæreren Chris, virologen June, den seksårige pige Mathilde, drengerøven Patrick, den tidligere præst Finn, advokaten Jäger og “gangsteren” André. Der er så stor diversitet i disse karakterer, at der virkelig opbygges en rigtig god historie. Selvom de måske har en bestemt rolle i fortællingen, virker de på ingen måde som klicheer, men får psykologisk dybde og gøres derved meget menneskelige og ægte. Jeg hadede Patrick for hans snobbede væremåde og ønskede virkelig, at han blev ædt af en zombie så mange gange. For slet ikke at nævne Jäger og hans chef.
Plottet er nervepirrende, spændende og fuld af hæsblæsende action. Der er splat, blod, indvolde og kamp for livet for alle pengene, og jeg elskede det! Nogle zombie bøger har en tendens til at være mere forsigtig i deres fremstilling af zombier, og det dur altså ikke. Zombier er fortærende og altædende, og så skal de også vises sådan. Det gør Thomas, og han er heller ikke bange for at bruge et lidt mere hårdt sprog i nogle scener. Og det fungerer. Her får du altså “realistiske” zombier, hvis man kan sige det. De bevæger sig langsomt uden større intellekt, og de reagerer på den mindste lyd.
Jeg var godt underholdt hele vejen igennem og har da også slugt bogen i en ruf. Plottet rev mig med fra starten, og det skyldes ikke kun zombierne. Thomas Helle er god til at fortælle en historie og få sin læser med, og selvom der var lidt sproglige fejl hist og her, var det noget, jeg kunne se bort fra, fordi fortællingen interesserede mig så meget. Det er en velfungerende debutroman, han kan være ganske stolt af.
– Camilla
Zombien på billedet er venligst udlånt af min søster, der har en lige så stor kærlighed til de klamme monstre, som jeg.