Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Ulven og Uglen

Forfatter: Christina E. Ebbesen
Forlag: Ulven og Uglen
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 483
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Gavin er på vej til Karbons hovedstad for at melde sig til turneringen og vinde prinsessens ankel i ægteskab, men han og hans væbner bliver undervejs overfaldet, og Gavin ender med at stå uden væbner. ­Robin er på flugt fra sin fortid og vil gemme sig i det elverfjendske Karbon, da det må være det sidste sted nogen ville lede efter en elver.

Et episk fantasy univers? Check!

En rejse med quests der skal løses? Check!

To fantastiske hovedpersoner? Check!

Endog med LGBTQ+ karakterer? Check!

Jeg vidste ret hurtigt, efter at have læst om Sumpbaronens rejse, at det var en roman, jeg skulle have fingrene i – og jeg blev ikke skuffet!

Plottet i første bog omhandler de tre første opgaver i turneringen. En del af starten går på, at Gavin og Robin rejser ud i landet og langsomt lærer hinanden bedre at kende. Især Gavin forsøger at bløde Robin op, da han er meget lukket omkring sin fortid. På rejsen får vi virkelig hamret igennem, hvor racistiske menneskene i Karbon er overfor elvere, og Robin må dukke sig for stenkast flere gange. Racisme er et velkendt emne for fantasybøger, med god grund, og jeg synes det fungerer i denne serie også. Der er både noget i verdensopbygningen omkring racerne – mennesker, elvere, orkere og harpyer – men også meget kulturelt spiller ind på udviklingen i deres forhold til og had mod hinanden.

Sumpbaronens rejse gør, på grund af turneringsplottet, brug af den klassiske og simple hjem-ud-hjem struktur og får undervejs udfoldet dele af universet og lagt brødkrummer til resten. Det fungerer rigtig godt og får universet til at føles stort og med masser for de næste bøger at dykke ned i. Synsvinklen skifter også mellem Gavin og Robin og giver dermed indblik i begges tanker om hinanden og de hemmeligheder de holder for sig selv.

De to er nogle skønne karakterer! Gavin er nok den fattigste baron i hele landet, men han er også den, man har nemmest ved at holde af. Han er ikke arrogant eller for fin til noget, men vil bare sit len, og sine søstre, det bedste. Og så kan det godt være han er lidt berøringsangst omkring homoseksualitet, men det virker mest til at være på grund af andres reaktioner – og så jeg er sikker på, han nok skal udvikle sig endnu mere i fremtiden.

Robin har helt klart vundet mit hjerte. Han har været igennem så meget og vil bare gerne være fri. Dynamikken mellem ham og Gavin er rigtig god, og Robins personlighed og viden hjælper gang på gang Gavin gennem opgaverne. Især elsker jeg detaljen om rim hos elvere, der, når de er vrede, ikke kan lade være med at tale i rim. Det er genialt fundet på og Robin kommer med nogle fantastiske replikker.

Der er naturligvis en masse andre karakterer, som de møder, men hvis jeg skal nævne bare én mere at skrive om, må det være prinsessen. Vi møder hende kun kort, men jeg har allerede et positivt indtryk af hende og glæder mig til mere.

Universet i Til Aretz’ Ende er virkelig gennemarbejdet og med masser af historie, kultur, myter og hemmeligheder fra fortiden til at tage fat på i seriens næste bind. Enkelte gange går det lidt stærkt, men hvis man er helt rundtosset af de mange navne kan man gå om bag i bogen og slå ord og navne op. Jeg gjorde det ikke i løbet af bogen – af frygt for spoilers – men alt gav stadig mening, og jeg har efterfølgende blot fået en lidt mere præcis forståelse ved at læse listen.

Så hvis du leder efter en ny fantasy serie, elsker det klassiske, men gerne ser der også er plads til originalitet, så begynd endelig på serien!

– Mette