Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt af forfatter og Forlaget mellemgaard

Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Forlag: Forlaget mellemgaard
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 461
Genre: Thriller, psykologisk, gys

Stjerner: ⭐⭐⭐

“Beelzebul venter i tågens grumsede cirkler. Hungrig og utålmodig er hans færd, opfyldt af dyrets primitive lyster. De rødglødende øjne er rettet mod os dødelige ynglinge, der går endnu en bleg skoledag i møde.”

Som I efterhånden har bemærket, elsker jeg gys og især det psykologiske. Da vi blev kontaktet af Mona med henblik på at læse og anmelde hendes nyeste roman, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle læse den.

Beelzebul handler om gymnasieeleven Amanda, der har problemer med at passe ind i sin klasse. Hendes mor forsvandt femten år tidligere, og lillebroren har problemer med hjertet. I byen hærger fem pigers mystiske forsvinden, og pludselig havner Amanda i psykopatens hænder. Det bliver en kamp på liv og død, og Amanda er ikke én, der bare giver op. Hvad er der sket med de fem andre piger? Og slipper hun nogensinde levende ud af psykopatens favn?

For det første er det virkelig en interessant historie, hvor man får et indblik i både offerets og gerningsmandens tanker. Det skaber en dybde, der er med til at gøre gerningsmanden des mere psykopatisk. Samtidig opstår der en forståelse for, hvordan han er nået helt derud, hvor han bortfører piger og mishandler dem. Det gør det hele så meget mere grusomt på en måde. Undervejs fik jeg associationer til Bret Easton Ellis’ American Psycho, idet nydelse og lidenskab pludselig bliver en blanding af sex og vold. Samtidig er Mona heller ikke bange for at blive meget grafisk i sine beskrivelser af både sex og mishandlingen, akkurat som Ellis’ heller ikke er det. Begge romaner bliver på den måde en helt anden gren af pervers og på grænsen til decideret frastødende i det grafiske. Derfor vil jeg råde sarte sjæle til at skippe let og elegant over de voldsommere passager.

Plottet er virkelig spændende og nervepirrende, og man efterlades helt ude på kanten af stolen de gange, det lykkes Amanda at komme fri og stikke af. Der er et hurtigt tempo under disse flugtforsøg, som blot understreger scenernes hektiske stemning. Gyserelementerne er strøget fint ud over plottet og skaber den helt rigtige vibe. Og når det blandes med det psykologiske aspekt og indblik i psykopatens tanker, så fungerer det bare. Situationen og følelserne skildres på en realistisk måde og står i skarp kontrast til den nærmest uvirkelige mishandling. Det burde jo ikke kunne ske, men alligevel har historien rod i virkelige hændelser, hvilket blot forstærker grusomheden.

Det leder mig videre til den mere negative del. For selvom jeg er positivt overrasket over selve plottet, så er der desværre en del ting, jeg ikke synes fungerer. Mit primære problem var faktisk historiens hovedperson, Amanda. Hun irriterede mig alt for meget, til at jeg kunne sætte mig ordenligt ind i hendes situation. Hendes reaktioner på mange af hændelserne og tankerne omkring det, virkede bare urealistiske. Hun tog det alt for pænt i mange af situationerne og lagde mærke til ting, som jeg ikke er sikker på, andre ville lægge mærke til, hvis de havnede i samme situation. Samtidig er der nogle ting i plottet, der forekom mig usandsynlige og lidt for nemme. Jeg vil ikke gå i dybden med dem her, da det vil afsløre for meget af handlingen i bogen. Det ødelagde desværre lidt af min oplevelse, fordi det simpelthen bare virkede for nemt og forudsigeligt.

På trods af at sproget er let og hverdagsagtig, så bliver det nogle gange for beskrivende, og dialogerne virker sommetider forcerede. Jeg har intet imod miljøbeskrivelser, da de ofte er med til at sætte en stemning. Men visse steder i romanen bliver de ikke brugt til andet end blot beskrivelse, der som sådan ikke har nogen indvirkning på plottet. Når historien fortælles fra teenageren Amandas synsvinkel, forekommer det på sin vis også usandsynligt, at hun ville lægge mærke til træværket på et hus eller beskrive facaden på sit hjem. Når jeg kommenterer på dialogerne som forceret, skyldes det, at de ikke altid flyder lige godt eller har det rigtige samspil karaktererne imellem.

Beelzebul får 3 stjerner med på vejen fra mig, da den både rummer gode og mindre gode elementer. Plottet og historien er i sig selv spændende og nervepirrende, men udførelsen halter desværre på nogle punkter, der trækker læseoplevelsen ned. Man kunne med fordel have skåret ned på beskrivelser og sammenligninger og i stedet fokuseret på handlingen, for det er her, der pludselig sker noget, og hvor romanen blomstrer.

– Camilla