Bogen har jeg fået i gave fra Ulven & Uglen, så tusind tak til forlaget!
Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 625
Genre: Fantasy, Kærlighed
Stjerner: ⭐⭐⭐
Sikania har vundet krigen, og Celina er tilbage fra de døde, men flere udfordringer venter stadig Destan. En tronraner, en ny alliance og en uønsket elsker bringer både problemer og muligheder for den nye hersker, og kampen i løbet af bogen bliver, at holde fast på alt det, han har opnået.
Jeg har det lidt svært med Sikanias arvinger. På den ene side formår romanen at samle alle tråde og afklare alt, på den anden side var det meste bare for lige til. Forudsigeligt, uden at tage nogen chancer. Der sker en hel masse, og der er masser af spændingsmomenter, men de udløses aldrig helt. Selvfølgelig regner de fleste med, at hovedpersonen nok skal klare sig, selv når det ser sort ud, men når der lægges op til, at noget får konsekvenser senere, er det lidt, som om det glemmes igen. Destan og Celina har forskelligt syn på eksempelvis om de bør dræbe andre for at overleve, og scenen, hvor det tages op, er stærk i sig selv, men glemmes hurtigt igen. Et endnu mere gennemgribende eksempel er Celina, som er kommet tilbage fra de døde. Hele bogen igennem ventede jeg på konsekvensen, og da den endelig kom, føltes det forhastet, i sidste øjeblik, og fik slet ikke den plads, jeg havde troet det ville få.
Det tager noget tid, før bogen rigtig kommer i gang, og her mener jeg med selve hovedplottet for bog 3, nemlig Kastor, der vil vælte Destan af tronen. Kastor som karakter fanger mig aldrig rigtig. Han er for flad, for sort/hvid, hvis man kan sige det sådan. Men jeg kunne godt lide at læse om folkets reaktioner, Destans modstand og oprøret dirigeret af hans venner og allierede. Det var for mig bogens stærkeste del.
Nu er det jo sidste bog i Mørkets søn trilogien, så jeg er nødt til også at nævne slutningen – uden forhåbentligt at spoile for meget!
Jeg synes, det var fint, at der kom lidt konflikt, inden det ender, hovedsageligt, lykkeligt. Det er tydeligt for mig, at Destans kærlighed til Celina bedst kommer til udtryk negativt – altså ikke når han er glad, men er bange for at miste hende.
Hvilket leder mig til karaktererne!
Destan er stadig min yndlingskarakter, men jeg synes også, at Adda igennem bøgerne har fået en god rolle. Jeg ville ønske Celina havde fået mere udvikling. Hun virker nogle gange som om hun bare er der uden noget egentligt formål – udover at være Destans udkårne og gøre ham til et bedre menneske. Jeg havde troet, hun ville få sin egen plottråd, især med sin tilbagevenden fra de døde, og selvom det så sådan ud i starten, kom det aldrig, og det ærgrer mig.
Der står på bagsiden af bogen, at trilogien handler om, hvad man er villig til at gøre for kærlighed. Det passer fint til bog 1 og 2, men måske ikke så meget til bog 3. Igen ville jeg gerne havde haft flere konsekvenser for deres kærlighed. Ellers udforskes der mange politiske temaer i kampen om magten, alliancer og varig fred.
Er man til klassisk fantasy og klassiske kærlighedshistorier og vil man prøve en ny verden af med det mix, så er Mørkets søn trilogien fin læsning. Men jeg føler nu stadig, som jeg sagde i anmeldelsen af bog 1, at serien har mere potentiale end den formår at udfolde.
– Mette