Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat
År: 2016
Sprog: Dansk
Sidetal: 274
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT, Kærlighed
Stjerner: ⭐⭐⭐ og en halv
Anja er ulykkeligt forelsket i Nicoline og har svært ved at komme videre, i hvert fald indtil hun falder for sin bedste ven Markus’ kusine ved første blik. Men Catherine er fra USA og kun på besøg i Danmark, og Anjas mor er ikke den mest accepterende.
Mere end veninder er en fin ungdomsbog, der tackler flere vigtige emner som skilsmisse, alkoholisme og frygten for, hvad ens forældre siger til, at man er homoseksuel. Men den er også skrevet med stor troværdighed omkring den almindelige hverdag som teenager med venner, familie, lektier, eksamen og fest. Der er en del drama igennem historien, men det er altid beskrevet realistisk og er i god balance med resten.
Jeg synes især, at Anjas mor var velskrevet, da hun formår at fremstå både som en god mor, der virkelig prøver sit bedste, selv når hun er ved at falde fra hinanden og som en dårlig mor, der lader sin datter i stikken igen og igen.
En anden fantastisk karakter er Markus, Anjas bedste ven, som virkelig er indbegrebet af bedste ven. Han er der altid til at lytte, støtte og give en hjælpende hånd med. Faktisk er han så god, at jeg ikke helt kunne lade være med at give Anjas mor ret i, at de ville være et godt par. Altså hvis Anja da havde været til fyre. Men det er på den anden side også forfriskende at læse om et venneforhold mellem en dreng og en pige, hvor de ikke bliver til andet end venner, trods de er så tætte.
Grunden til at Mere end veninder alligevel ikke når op på flere stjerner fra mig af er forholdet mellem Anja og Catherine. De er rigtig søde sammen, ingen tvivl om det, og Catherine er MEGET bedre for Anja end Nicoline, men der mangler bare noget. Måske det hele gik for hurtigt, måske det var langdistancedramaet, måske en blanding. Jeg er ikke helt sikker. Deres forhold virkede i hvert fald i mine øjne mindre troværdigt end Anja og Markus’ venskab eller Anja og hendes bror, far og mor. Og det er lidt trist, når man gerne vil heppe på dem.
– Mette