Forfatter: Lene Dybdahl
Forlag: Tellerup
År: 2016
Sprog: Dansk
Sidetal: 561
Genre: Fantasy
Stjerner: ⭐⭐
Skyriel er vokset op hos magikeren Alainon på øen Josil. Da hun fylder 16, viser Dragevarslet sig på himlen. Det er første tegn på, at Ovanienprofetien er ved at gå i opfyldelse – og Skyriel er den udvalgte, som spås til at slå kongen ihjel og samle riget. Alainon er dog den magiker som mistænkes og arresteres, og det er nu op til Sky at redde ham …
Det måtte jo ske en dag. Jeg ville virkelig gerne kunne lide den her bog, men jeg kan simpelthen ikke komme over 2 stjerner til Skyriel. Ud fra hvad jeg har set andre sige om bogen, så er de fleste ret vilde med den, men desværre kan jeg ikke helt forstå det.
Buckle up: det her bliver en lang en …
Verdensopbygning
Hvis vi starter med verdenen, så finder man i Skyriel en fin klassisk fantasyverden med middelalderlige samfund, magi, drager og andre sære væsner. Magikerne er hadet og forfulgt, fordi de kan bruge magi, og vi har en profeti om en Udvalgt, der skal redde riget. So far so good. Men når man laver en fantasyverden, så skal reglerne for verdenen også fungere. Her synes jeg, der er lidt problemer. Blandt andet har alle magikere et blåt mærke på brystet, en stjerne, som viser, at de er magikere. Men alligevel så tjekker folk det knap nok, før de beskylder folk for at være magikere og dømmer dem til døden? Hvorfor give magikerne et mærke, hvis det herefter ignoreres? Vi får heller ikke at vide, hvor profetierne kommer fra eller hvorfor folk tror på dem. Der mangler altså verdensopbygning, der går mere i detaljerne med den slags. Og så mangler der også originalitet. Det er meget stereotypt. Jeg elsker fantasytroper, også dem man ser igen og igen med turneringer, drager/drageriddere, magikere og diskrimination osv., men jeg mangler, at netop denne verden skiller sig ud på en eller anden måde. Magisystemet berøres kort, men igen mangler jeg nærmere beskrivelse af, hvordan det egentligt virker. Magikere har hu-kraften og kan forskellige ting, men hvor mange ting er der at kunne? Hvorfor har nogle en og andre flere evner? Hvordan ved man hvilke evner man har? Osv. osv.
Plot
Hvis vi så går til plottet, så er det, som I nok har gættet, ret forudsigeligt. Selv når der skal være et twist, er de lette at regne ud fra start af. Plottet er også meget klassisk med Den Udvalgte, der skal redde sin ven – og riget. Skyriel kommer vidt omkring, men for det meste kommer hun ud af problemerne alt for belejligt. Jeg var aldrig bange på hendes vegne, selvom jeg bliver fortalt, hvor farlig situationen er.
Karakterer
Udover verden og plottet plejer karaktererne også at være ret vigtige for mig. Også her må jeg se mig skuffet. Skyriel virker ikke som en på 16, men mere en på 12. Hvilket jeg også overvejede om målgruppen burde være – altså 12 fremfor 16. Børnebog fremfor YA. Men der er lidt for meget vold og sex i bogen til det (mere om det senere). Sky er ret nice i flashbacks som barn. Hun er stædig, frembrusende og rapkæftet, men i nutiden ender hun ofte op med at virke ignorant og barnlig. Hun udvikler sig ikke nok. Hun lider også af at være for perfekt. Hun er god til alt, og det hun ikke kan – eksempelvis svømme eller sejle – det lærer hun meget hurtigt, når plottet får brug for det. Igen meget belejligt.
Der er ingen andre karakterer, der skiller sig positivt ud for mig. De er alle ret intetsigende, stereotype eller, igen, barnlige. Underligt nok især de voksne skurke, der, går jeg ud fra, skal være skræmmende. De ender så bare op med at være latterlige i stedet. Der er seriøst en ond præstetype, som skider sig selv i bukserne. Han er skyld i, at næsten alle magikere er udryddet eller sidder i fængsel og venter på at dø, men når jeg læser om ham, får jeg indtrykket af, at jeg ledes til at grine? Det hænger ikke sammen.
Sky og Alainon skulle have et datter/far forhold, men jeg synes faktisk, de virker til at have et dårligt forhold. Alainon skader Sky to gange i starten af bogen og begge gange ender Sky med at mene, det er hendes skyld. Det synes jeg bestemt ikke det var! Det gav mig en ret dårlig smag i munden, at det aldrig blev bearbejdet imellem dem. (Men hey, måske i næste bog?)
Sprog
Sprogligt kan jeg heller ikke helt komme udenom problemer. Bogen skrevet i et letlæseligt sprog, men ofte med hang til et gammeldags sprog i dialogerne. Det passer til tiden, men hæmmer også læsningen lidt. Det kan jeg dog leve med. Og generelt er bogen fint skrevet med godt tempo og gode billedlige beskrivelser. Det, som irriterede mig her, var problemer, som burde være løst i redigeringsfasen, så som at Sky på en side er bagbundet og på den næste side er fri, eller at nogen har rejst sig op, for så igen at rejse sig på næste side og, ja, I kan nok se, hvad jeg mener.
Game of Thrones for børn?
Nå, men tilbage til alt den der vold og sex, som jeg lovede tidligere. Altså … det gav bogen en meget … sær stemning. Det bliver aldrig eksplicit eller noget, men jeg fik følelsen af, at der var taget stor inspiration fra Game of Thrones, men indpakket i en udgave til et yngre publikum. Og det fungerer ikke rigtig. Det giver mig en dårlig smag i munden, når Skyriel overværer en optakt til voldtægt og ikke reagerer mere end hun gør. Eller når Skyriel lader sig prostituere i forsøget på at tale med en mand, der ofte kommer på et bestemt bordel. Han når at gramse på hende, før hun får fortalt, hvem hun er, og så er det pludselig en fejltagelse og åh nej det ville han aldrig gøre – altså medmindre hun var den fattige desperate pige han troede hun var? – og han skal forestille at være en af de gode! Og derefter laver de to grin med det et par gange… Det er bare akavet og ubehageligt at læse om. Og det er kun to eksempler, der er også en fyr med et harem og …
SUK
Jeg er ked af det, men Skyriel er bare ikke min kop te. Den har en masse gode ingredienser til en god fantasyfortælling, men måden den er sat sammen på, fungerede slet ikke for mig.
– Mette
Jeg forstår fuldstændig hvad det er du siger, og du har nogle virkelig gode pointer som jeg også selv har lagt mærke til. Men jeg synes til gengæld at det er en fantastisk bogserie, fordi jeg personligt synes den bliver mere spændene og uforudsigelig i de viderebøger. Men dette er også bare min personlig holdning til det.