Forfatter: C. G. Drews
Forlag: Orchard
År: 2019
Sprog: Engelsk
Sidetal: 347
Genre: YA, ungdomsbog

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Brødrene Sam og Avery er hjemmeløse teenagedrenge, der lever af lommetyveri og sover i tomme huse om natten. Avery er autist, og selvom Sam er den yngre bror, må han ofte agere som storebror. De drømmer om at få deres eget hus en dag, et sted de kan kalde deres hjem. Men en dag, hvor Sam er alene, falder han i søvn i et hus, der om natten var tomt, men da han vågner igen myldrer med mennesker.

The Boy Who Steals Houses er et must read. Det er virkelig en fantastisk roman. Jeg faldt helt tilfældigt over bogen på Instagram, og syntes titlen var anderledes og fængende. Hvis du elsker Young Adult bøger og ikke skyr væk fra de lidt hårdere emner, så er det en sikker vinder. Jeg fik både grint og grædt, og min eneste kritik er nok, at den gerne måtte have været længere!

Der er to plotlinjer i romanen. Den ene er omkring Sam og Avery, den anden omkring Sam og Moxie – pigen i det hus, Sam har overnattet i. Jeg var helt klart mest fanget, når Sam var hos Moxie, simpelthen fordi Sam så meget har brug for en pause fra sit liv på gaden og fra Avery. Sam og Moxie er også utroligt søde sammen, og hemmeligheden om, hvem Sam er, spøger altid i baggrunden og gør deres tid sammen bittersød fra Sams perspektiv. Han er nemlig ikke den type fyr, der får pigen.

 

Plotlinjen med Avery handler om deres afhængighed af hinanden. Avery har brug for Sam, som er den eneste, der forstår ham og hans tics, mens Sam har brug for Avery, fordi hele hans identitet altid har kredset om at beskytte sin bror. Den plottråd smelter efterhånden sammen med Sams lille oase af fred hos Moxie.

Dertil er der også flashbacks til Sam og Averys fortid fra de er 7 og 9 år og opefter. Her får vi indblik i deres familie og de problemer, der har ført til, at de er endt på gaden. Det giver historien en god balance, hvor læseren kan lære dem at kende, og samtidig holdes spændingen oppe omkring, hvad Sam har gjort.

Karaktererne er også nemme at holde af. Sam kan man ikke andet end at ville beskytte fra verden, Moxie er passioneret og selvopofrende, og familien De Lainey er fyldt med kærlighed. Familien er stor, med et overtal af brødre og kun faren som forælder. De har deres egne problemer, men er fra Sams perspektiv den perfekte familie, netop fordi de har hinanden og passer på hinanden. Avery havde jeg både utrolig ondt af, men var også frustreret over, da alt han gør, også ender med at gå ud over Sam, som aldrig burde tvinges til at være sin brors forælder.

Bogen berører nogle stærke temaer som svigt i systemet, svigt i familien og vold. Der er stor kritik i forhold til ableism, hvor Avery aldrig føler sig set og forstået eller bliver hjulpet af andre end Sam. Og selvom Sam ikke har en diagnose, så er han ikke vokset op uden ar på sjælen.

Alt i alt er The Boy Who Steals Houses en gennemført Young Adult roman, der ikke viger fra at tackle store emner. En bog med et originalt plot, fantastiske karakterer og en bittersød romance. Den vil med garanti både knuse og varme dit hjerte.

– Mette