Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sider: 256
Sprog: Dansk
Genre: Horror, science-fiction, fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Nera, Aidan og deres gruppe er ankommet til den by, som vampyrelverne lovede dem. Et utopia, hvor mennesker lever som i den gamle verden, trygt og sikkert, uden frygten for zombierne. Men alle smilene går Nera på nerverne. Hun føler sig ikke sikker. Hun ved, at byen gemmer på hemmeligheder, og at der er skyggesider til enhver lykke.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at læse videre i Død verden serien! Det tog mig heller ikke et år … XD Ikke fordi bogen var dårlig overhovedet, jeg var ret spændt på at læse videre, og anden bog holder da også niveauet.

Hele vejen igennem kan man mærke Neras ubehag ved Vita, som byen hedder, og dets indbyggere. Den måde, hvorpå alle glemmer zombierne og bare kan pakke fortiden væk, er skræmmende. Det er en sær kombination af, at de er nået i sikkerhed, men alligevel ikke er helt sikre. Skildringen af Neras tvivl, håb og langsomt voksende vanvid er troværdig og indlevelsesrig. Jeg føler mig, sammen med Nera, også i tvivl om, hvorvidt Vita nu er så god, og undrer mig over, hvad vampyrelverne ved, men ikke siger. Dog følte jeg ikke, at plottet blev rundet af, og bogen slutter lidt midt i det hele. Den føles ikke helt som sin egen bog, og selvom den naturligvis er nummer to i en serie, så burde den stadig have sin egen plotstruktur.

I forhold til persongalleriet møder vi lidt flere vampyrelvere, men den eneste nye karakter, der gør indtryk, er lægen Peter. Nera bliver hans hjælper, og gennem Peter forsøger hun at vriste Vitas hemmeligheder frem i lyset. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere i forhold til Aidan, især efter vi får et flashback, der rummer en del baghistorie for de to. Bane er Neras lykkedrug, og når han er der, kan Nera glemme verden, men det ville nu være rart, hvis de også fik lidt mere interaktion end kun sex.

Tematisk kredser bogen en del om traumer, både om at komme sig over traumatiske oplevelser, om at sidde fast i fortiden og om, hvad der kan ske for dem, som aldrig formår at hive sig op igen. Dagbogsskriveriet fortsætter fra første bog og fungerer stadig rigtig godt både i forhold til sprogligt at give stemme til Nera og styrke indlevelsen.

Har du læst første bog, synes jeg klart, du skal læse videre – især nu når der snart kommer en fjerde bog i serien!

– Mette