Forfatter: Christian Engkilde
Forlag: Silhuet
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 515
Genre: Young Adult, science fiction/dystopi
Stjerner:
En supervulkan i det sydlige Asien går i udbrud og ødelægger jorden, som vi kender den. 30 år efter har de overlevende skabt nye samfund, men både blandt mennesker og i naturen, er det den stærkeste, der overlever. Pandora lever et fredeligt liv sammen med sin far langt oppe i bjergene, men tvinges ud på en farlig rejse til den nærmeste by, da hendes far kidnappes af byherren Varga, som skal bruge en læge.
Med Pandora Vulkanvinter var det hele præmissen med, at en supervulkan havde ødelagt jorden, der fangede min interesse. Siden jeg første gang hørte om supervulkaner, har de både fascineret og skræmt mig. Bogen her foregår mest efter katastrofen, hvor menneskene har opbygget nye samfund i ruinerne. Men der er også flashbacks, hvor Pandoras far fortæller om udbruddet og omvæltningen for verden. De passager var virkelig interessante og kunne sikkert have fyldt sin egen bog.
Plottet for romanen er meget ligetil. Pandora rejser ud for at finde og redde sin far. Selve rejsen fylder meget af bogen – nok lidt for meget. Det er en anelse langtrukkent indimellem, med mange scener og beskrivelser, som jeg følte godt kunne have været kortere eller helt sprunget over. Dog fangede begyndelsen mig med det samme, og da vi når til byen, bliver det også mere spændende, men lige delen imellem var for lang for mig.
Det hele rundes fint af til sidst, men netop fordi der ikke er nogle løse tråde, føler jeg heller ikke, der er brug for et bind to. Hvad det kommer til at handle om, har jeg ingen ide om. Men det kan gå mange veje med en verden som denne.
Pandora er en sej ung pige. Hun er en fighter, der kan klare sig selv og ved, hvordan man overlever i naturen. Hun er lidt clueless omkring romantik. Faktisk virkede hun lidt aroace på mig i starten, men det er nu nok nærmere, fordi hun har været så isoleret i sit liv.
Alexander er Pandoras ven. Han ved måske ikke, hvordan man begår sig i naturen så godt som hende, men han ved en masse om den gamle verden og om teknik. Jeg synes, det var rart, at Pandora gjorde det klart, at hun ikke ser ham som andet end en ven – og at Alexander respekterede det!
Der er ikke så meget romantik i historien, men det er klart en underlæggende tanke Pandora ofte har. Netop fordi hun ikke føler noget for nogen. Eller gør hun? Der er en fyr, der måske rokker lidt ved hendes følelser. Men aldrig så meget, at hun glemmer det egentlige mål. Ham kunne jeg egentlig også bedre lide end Alexander.
Skurke er der en del af i Pandora Vulkanvinter, både større og mindre, og de fungerede rimelig godt. Deres motiver var tydelige og troværdige, og Pandora har en personlig vendetta mod den ene, som giver lidt ekstra spænding.
Fortællingen flyder fint rent sprogligt, om end der er nogle uheldige typos hist og her. Som sagt kunne jeg personligt godt have brugt færre detaljer enkelte gange, når det blev lidt langtrukkent. Men det er småting, som andre måske vil elske. Og så kunne karakterernes stemmer godt til tider flyde lidt sammen, eksempelvis skurkene, der talte på samme måde eller Pandora og hendes far.
Men alt i alt er det en solid fortælling om en stærk ung pige på en lang rejse i en barsk verden. Hvis du er til postapokalyptiske samfund, badass kvindelige hovedroller og ikke nødvendigvis behøver et romantisk subplot, så er Pandora Vulkanvinter bogen for dig.
– Mette