Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget
Forfatter: Andreas Thornval
Forlag: EgoLibris
År: 2020
Sider: 281
Sprog: Dansk
Genre: Børnebog, 8-14 år
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Theo er langt fra populær og bliver mobbet i klassen pga. sit uheldige efternavn. Han har to drømme, som han ønsker sig inderligt: At opleve et rigtigt eventyr og at få sig en ægte ven. Da han opdager, at et af væsnerne i hans yndlingseventyr, Gevaldig, er virkelig og bor i byen, må han bare undersøge sagen. Men tingene går ikke helt som planlagt, og Theo rodes ud i flere farefulde situationer på den magiske Flyveø.
Der mangler ikke fantasi i Theo og den kæmpehøje dværg. Udover dværge, møder vi også de uhyggelige nattemarer og ækle robotedderkopper. Men det som fangede mig mest var ideen om drømmefabrikken. For at Flyveøen kan flyve skal den bruge håbet fra menneskene, men for at mennesket kan håbe, har de brug for drømme. Derfor skabes disse drømme hver nat i drømmefabrikken, flyver op og brister som gyldne bobler på himlen og drysser ned over de sovende. Det er en fin og finurlig ide, og jeg kunne især godt lide at den glæde, som er et af ingredienserne til drømme, havde forskellige farver alt efter, hvilken type glæde, der var tale om.
Efter Theo forlader jorden og ender op hos den sure dværg Prås, blev bogens handling dog en del ensformig. Jeg forstod godt ideen med, at drengen får dværgen ud af sit trommerum, og at de bliver venner gennem den modgang de møder i deres forsøg på at redde verden. Men det virkede på mig som om, at det meste af tiden gik med Prås, der var sur, og ikke helt så meget gik på rent faktisk at opbygge venskabet. Hvilket er ret ærgerligt, når netop deres venskab virker som kernen i historien.
Af karakterer har vi Theo, den middelmådige drømmer, de bøller, som mobber ham henne i skolen, samt den ubehagelige klasselærer, som mobber med. Af de magiske karakterer har vi Prås, den gigantiske og gnavne dværg. Gevaldig, den gamle og glemsomme drømmefabrikant, Og så den mystiske skikkelse, der stjæler børns håb. Prås har, trods sin lidt forhastede udvikling, den mest interessante historie. Nogle gange føltes det lidt som om, det var hans fortælling mere end Theos.
Sprogligt fungerer bogen fint. Der er fortællerkommentarer hist og her, som fremmer en stemning af ’eventyrsfortælling’, og bogen opbygges da også som en rammefortælling. Illustrationerne, som pryder nogle af siderne, er med til at live historien op, og den bevidst ’sjuskede’ stil er ret charmerende. Nu kan jeg knap huske, hvor meget man læser, når man er 8-14 år gammel, men måske bogen er en anelse til den lange side. Jeg kunne sagtens have set eventyret med Theo som flere kortere bøger. Men alt i alt er Theo og den kæmpehøje dværg en gevaldig fin læseoplevelse.
– Mette