Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Harper Teen
År: 2020
Sprog: Engelsk
Sidetal: 353
Genre: Fantasy, YA
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Brødrene Emil og Brighton har siden de var små drømt om at få superkræfter og blive en del af gruppen af Spell Walkers. De agerer udenfor myndighederne og bekæmper specters, som er mennesker, der har stjålet deres evner fra magiske væsner. På deres 18 års fødselsdag håber Brighton inderligt på, at deres kræfter endelig vil vise sig. Så han kan blive den helt, han ved, han er født til at være. Men den eneste, der får evner, er Emil, der ville ønske, han bare kunne forblive normal. Og de kræfter han får, burde være umulige for ham at få – medmindre han er et specter.
Jeg var lidt nervøs, da jeg startede på Infinity Son. Både fordi Silvera har et ry for at skrive sørgelige historier, og fordi jeg havde hørt, at mange var forvirrede over verdensopbygningen i bogen. Min forventning om en mere mørk og sørgelig fortælling end de fleste, blev opfyldt, men heldigvis fandt jeg ikke verdenen svær at forstå eller finde rundt i. Der er en del begreber, man skal holde styr på (celestials, spell walkers, specters, casters, gleamcrafters mm.) men jeg synes, de præsenteres fint og giver mening indenfor rammerne af historien.
Det er en troværdig contemporary fantasy om en verden befolket af mennesker med specielle magiske kræfter, og de som søger at få en bid af samme magt. Vi følger Emil og Brighton, samt en samling af unge celestials (folk født med kræfter) fra Spell Walker gruppen. Efter at Emil får kræfter, er flere grupper nemlig efter ham, og brødrene er kun i sikkerhed hos dem. De kastes ind i kampen mod Luna og hendes Blood Casters, der er en samling af specters, som søger at udslette celestials – både i forhold til deres ry og rettigheder.
Brødrene, Emil og Brighton, er de vigtigste karakterer. Og allerede fra begyndelsen er det klart, hvor forskellige de er. Emil er vokset fra drømmen om at være helt og vil bare gerne leve sit liv, mens Brighton er besat af tanken om at være helt. Ikke kun for at redde liv, men for at blive hyldet. Han har en Youtube kanal, hvor han lægger videoer af Spell Walkers op – og han er klar til at sætte livet på spil for en viral video. Brighton er vild med den drejning, deres liv tager. Og vil hele tiden være med, trods han ikke har superevner. Han føler sig dog også snydt, da Emil er den, der viser sig at være speciel. Emils verden derimod falder totalt sammen. Jeg synes, deres modsatte reaktioner og personligheder var en fantastisk ide, og selvom de sjældent er enige, kan man stadig mærke deres kærlighed til hinanden som brødre.
Emil er klart min yndlings, men af de andre karakterer kunne jeg også godt lide Ness (der er specter) og håber på, vi ser mere til ham i de følgende bind. Resten af karaktererne følte jeg ikke helt, vi kom under huden på, grundet en del spring i tid. Men forhåbentlig kommer det i de følgende bind.
Sprogligt flyder fortællingen rigtig fint det meste af tiden. Den bæres mest af dialoger, og man stryger derfor gennem siderne. Men der er ét sted, jeg synes, bogen halter, og det er ved kampscenerne. Det er virkeligt svært at skrive kampscener, især når det er magiske kampscener – og det kan ses i Infinity Son. Flere gange måtte jeg flytte rundt på karaktererne midt i en scene, fordi de pludselig stod i den anden ende end hvad jeg troede. Det river mig ud af scenen og sætter farten gevaldigt ned på en ellers hektisk scene.
Infinity Son trækker på mange gode temaer. Der er de klassiske fantasy temaer som jagten på magt og udødelighed, diskrimination, hvad det vil sige at være en helt og skæbne vs. valg. Det er store temaer at arbejde med, men det fungerer og føles friskt, fordi alle temaerne bindes til karaktererne og især til Emil og Brightons forskellige synspunkter.
Så er du til YA contemporary fantasy, og er du klar på en lidt mørkere fortælling i den genre, end du måske er vant til, så virker Infinity Son til at være starten på en super episk serie.
– Mette