I bogen møder vi Stella, der er deleforælder og nærmest helt alene om sønnens opdragelse, da faren bor i London. Hendes søn Felix bliver mobbet i skolen, og det er faktisk i sin portrættering af dette element, at jeg synes, bogen gør det rigtig godt. Hvordan Felix er indesluttet og ikke fortæller sin mor noget, fordi hun alligevel ikke lytter. Hvor hjerteskærende hans fortælling er, da han så endelig åbner op og fortæller, hvad der foregår i skolen. Hans oplevelse er meget virkelighedstro, og selvom han er en fiktiv karakter, er han langt fra den eneste, der oplever denne form for mobning. Men bogen serverer dette emne på en let og balanceret måde, så det ikke bliver for tungt for læseren. Samtidig tager den også fat i problematikken om, at mange af os har for travlt med arbejde og vores telefoner til at lytte ordentligt efter. Til at registrere når der er noget galt og være der for den anden. For selvom Stella forsøger, så er det halvhjertet, og hun distraheres let af sin telefon eller arbejde. Men da Felix gør hende opmærksom på det, ændres hendes adfærd også, og det resulterer i, at Felix får lyst til at åbne op, fordi han nu føler, hun er der for ham og tager det seriøst.

Et lille skridt på vejen er ret kort, og det giver ikke så meget plads til en masse handling. Personligt kunne jeg godt have brugt, at bogen var lidt længere, så der var mere plads til handling og udvikling af både plot og karakterer. Det kan nogle gange godt føles lidt forhastet, da der er mange tråde, der skal bindes sammen, på meget lidt plads. Trådene forenes da også, men ikke helt så forløsende som ønsket. På samme tid følte jeg måske heller ikke så stor en tilknytning til bogens karakterer, og selvom det egentlig burde være en hurtigt læst historie, så har det taget mig ret lang tid at få den læst. Og så kunne bogen godt bære lidt præg af, at redigeringen måske er gået lidt hurtigt denne gang med lidt fejl og ombytning af navne undervejs.

Til trods herfor er der tale om en hyggelig feel-good roman med en stilfærdig behandling af svære emner. Den er letfordøjelig, sød uden at være pladderromantisk, og varm på sådan en hygge-i-sofaen-med-tæppe-og-varm-kakao måde. Så hvis du søger en hyggelig og let læst roman, kan du roligt give dig i kast med denne.

– Camilla