Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget
Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer
Forlag: Forlaget Facet
År: 2020
Sidetal: 404
Sprog: Dansk
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Johanne assisterer den aldrende skolemester Lohrens med undervisningen af byens børn og vedligeholdelse af urtehaven, da hun en dag i hans studerekammer finder et mystik brev om en hemmelighed. En hemmelighed, der omhandler hende selv og den kongelige falkoner Byriel, som er den eneste indbygger i Katava, der ikke har lys hud. Han kommer oprindeligt fra en anden ø, inden kongen bragte ham til Katava som spæd. En ø som alle frygter, da den er berygtet for at være beboet med mæskere; mennesker, der spiser andre mennesker.
Henretterlunden, der er første bog i Mæsker serien, starter godt ud med et solidt og gennemarbejdet plot, der kredser om flere hemmeligheder og afsløringer af landet Katavas fortid. Vi får løbende små nye bidder af information til at føre plottet fremad med, og koblingen mellem Johannes jagt på sandheden om sig selv og sandheden om Katava fungerer godt. Der er et par overraskelser undervejs, men også en del forudsigelige plotpunkter. Dog ikke til en sådan grad, at det ødelægger læseoplevelsen.
Johanne er sympatisk som hovedperson. Hun er handlekraftig, men har også brug for andre. Hun er klog og empatisk, men ikke immun over for selv at have fordomme og racistiske tanker. Det er rart at se. Det er mere realistisk, end hvis hun aldrig havde racistiske tanker i det miljø, hun er opvokset i. Byriel er interessant, især fordi han er så isoleret fra de andre grundet hans hudfarve. Men samtidig er han vokset op som kongens søn. Det ville være interessant at se mere fra hans synsvinkel af. Af andre spændende karakterer stikker Tue, Luron og Hjalmer ud, da de hver har deres indre kampe. Skurkene fungerer, men læner til det stereotype side. Dog overraskede Villads lidt, men fik måske ikke helt nok tid til at udfolde sig.
Katava er et land i en opfundet verden sat i et middelalderagtigt samfund. Men ellers er der ingen aner til fantasy, da der indtil videre ikke findes nogen former for magi eller magiske væsener. Dette fungerer ganske fint, men genren sætter også nogle forventninger op, som så ikke indløses. Opdelingen mellem sort og hvid på øerne virker en anelse ulogisk, da to så tætliggende øer vel burde have nogenlunde samme etniske nedstamning. Men det er en detalje, og setting fungerer for historiens pointe. Dertil kan bog to måske også komme med mere information.
Bogen er velskrevet og sat i et højt tempo. Man keder sig aldrig, da der altid sker noget nyt, som skubber plot eller karakterer fremad. Dialogerne flyder godt og flowet fungerer i både de stille og actionprægede scener.
Mæsker behandler racisme og diskrimination som tema, og gør det godt. Fantasy skaber ofte en metaforisk udgave af racisme for at bearbejde temaet, men i Mæsker handler det direkte om hudfarven – dog sat i en opfundet verden. På den måde er der ingen tvivl om budskabet, men samtidig sættes det alligevel ind i en fiktiv kontekst adskilt fra vores egen verden. Fra Johannes synsvinkel ser man, hvordan samfundet skaber ens syn, trods man selv godt er klar over, hvad der er fordomme, og hvad der er virkelighed. Det er altid et relevant tema, og især i dag, hvor debatten endnu engang er blusset op.
– Litteraterne