Forfatter: Nanna Foss
Forlag: Gyldendal
År: 2020
Sider: 387
Sprog: Dansk
Genre: Science-fiction, Fantasy, YA
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Emilie er den dygtige stille pige, der sidder bagerst i klassen og tegner. Efter en mystisk drøm om en dreng, der næste dag begynder i hendes klasse, starter en række uforklarlige hændelser for Emilie og hendes venner. De oplever hver især nye overnaturlige kræfter og mistænker, at nogen eller noget holder øje med dem. Og påvirker dem i en bestemt retning.
Så blev jeg færdig med min genlæsning af den første Spektrum bog! Og den eneste af dem, som jeg har læst før. Jeg har læst Leoniderne for et par år siden efterhånden, så jeg kunne ikke huske alle de små detaljer, men alligevel kunne jeg klart føle opstramningen. Karaktererne virker stadig i starten som baseret på bestemte klicheer, men af en eller anden grund virker de … ældre? Mere modne? Jeg har svært ved helt at sætte fingeren på ændringen, men jeg tror, det er på grund af den sproglige opstramning med færre fyldord – at de simpelthen bare ‘siger’ noget stedet for at være så dramatiske XD
Nå men til selve anmeldelsen! Jeg regner med, de fleste allerede kender præmissen for Spektrum, hvis ikke så kommer der altså spoilere nu.
Plottet i Leoniderne er spændende, men også forudsigeligt. Det skyldes nok primært, at det er begyndelsen, hvor karaktererne skal mødes, mysteriet opbygges og tidsrejsekonceptet introduceres. Første gang jeg læste bogen, sad jeg og ventede på, at karaktererne skulle finde ud af, at det var tidsrejser, det handlede om. Og det gjorde den lidt langtrukken. Denne gang vidste jeg, hvordan handlingen forløb, og det gjorde faktisk en forskel. Jeg kunne fokusere mere på de mindre detaljer om, hvem, hvorfor og hvordan. For selvom man ved, serien omhandler tidsrejser, er der stadig et væld af uopklarede spørgsmål, som jeg glæder mig til at løse sammen med karaktererne.
Og så til dem! For det er klart karaktererne, der interesserer mig mest. De virker kliche ved første øjekast, men venter bare på at blive udfoldet. Deres samspil med hinanden er godt skrevet, og med kun Emilies synsvinkel på dem alle, pirres min nysgerrighed efter at komme ind i de andre hoveder. Selvom det er Emilie, man følger, føler man stadig, at de andre har deres egne liv med egne problemer og tanker at slås med. Emilie selv relaterer jeg meget til. Jeg var/er også den stille dygtige person, der elsker at være kreativ og hellere har en lille kerne af nære venner. Hun har en fin balance mellem ikke at tro på det, der foregår, gå i panik over det, og så acceptere tingene og handle. Det er troværdigt skildret. Især kunne jeg godt lide Emilies dobbeltmorale ved at mistænke andre for at holde hemmeligheder, når hun selv sidder med en masse. Her med kun indblik fra Leoniderne vil jeg nok sige Pi og Alban er dem, jeg bedst kan lide, mens Noah og Adriana er dem, jeg er mest nysgerrig på.
Alt i alt var det et glædeligt gensyn med Spektrum-serien. Og denne gang går jeg hele vejen! De næste tre bøger ligger allerede klar. Leoniderne er klart blevet opstrammet til det bedre. Det er en stærk start, velskrevet og gennemarbejdet med et skønt mix af young-adult, sci-fi og fantasy.
– Mette