Forfatter: Meredith Russo
Forlag: Carlsen
År: 2016
Sider: 301
Sprog: Dansk
Original sprog: Engelsk
Genre: Ungdomsroman
Stjerner: ⭐⭐
Hvis jeg var din pige er historien om Amanda, der er den nye pige på skolen. Men hun bærer rundt på en hemmelighed, som hun helst ikke vil have, andre får at vide, og hun forsøger derfor at beskytte sig selv fra at få nogen alt for tæt ind på livet. Men Grant nedbryder facaden, og Amanda finder sig selv i en position, hvor hun overvejer, om hun kan fortælle sin hemmelighed. Vil han kunne se bort fra det faktum, at hun før hed Andrew, eller vil det komme i vejen?
Jeg kan allerede nu afsløre, at dette bliver en lang og måske lidt kontroversiel anmeldelse. Jeg har meget at sige, og som antallet af stjerner viser, er jeg ikke lige så begejstret som mange andre læsere af denne bog. So buckle up – you’re in for a ride!
Format og emne
Lad mig først og fremmest anerkende og pointere, at dette er en vigtig bog. Ingen tvivl om det. Der mangler mere litteratur om transkønnede, og denne er blot et skridt i den rigtige retning med sit fokus på det at være transkønnet. Det er derfor også et vigtigt emne/tema, der tages op i denne bog. Men jeg føler bare, at det kunne være gjort så meget bedre og i et langt bedre format. For der er så mange elementer, der ikke fungerer. Og det er virkelig ærgerligt.
Hvis vi starter med formatet. Her er tale om en ungdomsbog, hvor handlingen foregår på byen high school. Den handler om veninder, skole, mobning, forelske og prom. Det er i for sig ganske fine elementer, men jeg synes personligt, at de kommer til at fylde alt for meget. Det bliver i mine øjne for high school-agtigt i stedet for at have mere fokus på det egentlige emne, som er transkønnethed. Jeg kan godt se ideen med formatet. Det er for nogle måske nemmere at forholde sig til og gør emnet mere letfordøjeligt. Men det er synd.
Og det hænger egentlig også sammen med selve emnet og tematikken i Hvis jeg var din pige. Det er, som om der springes let og elegant henover det. Det fylder ikke nok eller bliver uddybet til fylde. Hvilke tanker går Amanda rundt med? Hvilke udfordringer har hun helt konkret? Hvad lå egentlig til grund for, at hun hellere ville være Amanda end Andrew? Jo jo, Amandas tanker inddrages da i fortællingen, men de forekommer meget overfladiske. Der er ikke kød nok på, hvis du spørger mig. Og de flashbacks, der forekommer undervejs, giver ikke læseren meget at arbejde med. Der mangler rent ud sagt bare mere.
Karakter og kærlighed
Det leder mig videre til Amanda selv. Hun er en teenager med alt, hvad det indebærer. Og det skal hun naturligvis også være. Men hun er samtidig også bare så vag en karakter uden egentlig personlighed. Man skulle tro, at det, hun har været udsat for, ville gøre hende klogere og give hende ting med på vejen. At hun ville være stærk, have klare holdninger og skinne igennem. At hun samtidig ville have gode tanker omkring sig selv og det at være transkønnet og derfor også kunne italesætte problematikker, synspunkter m.m. Men det sker bare ikke rigtig. For mig at se har hun ikke særlig meget dybde, men virker mere lidt som en medløber.
Og kan vi ikke også lige vende selve forelskelsen og forholdet mellem Amanda og Grant? Der er bare så meget der, der hverken fungerer eller forekommer mig realistisk. Skal vi starte med det mest obvious? Jeg tvivler ærlig talt stærkt på, at teenagedrenge ville være i stand til at mønstre så meget selvbeherskelse som Grant. Intet ondt mod teenagedrenge, overhovedet. Raserende hormoner kan gøre meget, og det virker bare slet ikke troværdigt, at han er helt okay med hver gang, Amanda siger nej. I stedet bliver han fremstillet som en knight in shining armor, og jeg har bare svært ved at tro på det. Til det kommer også Amandas egne reaktioner hans tilnærmelser. Hvorfor gør hun sig ikke rigtig nogle tanker om det? Da de skal ud at bade, og han derfor skal se hende halvnøgen – vil det ikke være naturligt at have nogle tanker om at skulle vise sig sådan for et andet menneske? Uanset om man var cis- eller transkønnet.
Afrunding
Ligeledes har jeg også utroligt svært ved slutningen. Hvordan Amandas hemmelighed bliver afsløret for alle, hendes reaktion, og hvordan alle andre forholder sig til det. Nej, det fungerer bare heller ikke. Samtidig forsøger Hvis jeg var din pige at behandle og omfavne så mange forskellige emner og tematikker på en gang, at der ikke rigtig gives plads til udfoldelse heraf. I stedet bliver det på et mere overfladisk plan, hvor det et eller andet sted så kunne være lidt ligegyldigt. Transseksualitet skulle forestille at være emnet, men emner som biseksualitet, homoseksualitet og religiøsitet fylder nærmest lige så meget. Her kunne Russo med fordel have valgt at fokusere på enkelte emner og udfolde dem, som de fortjener det.
For mig bliver det her nærmest en bog om, hvordan transkønnede også fortjener at blive elsket (se bare sidste side i bogen, hvor Amanda selv pointerer det). Og selvfølgelig gør de da det! Akkurat ligesom alle andre – uagtet køn eller seksualitet. Det burde i min optik slet ikke være budskabet i bogen. Jeg kan dog godt se tanken bag – især hvis der er transkønnede, der går med tankerne om, at de ikke fortjener det. Det føles bare ikke, som nogle tanker Amanda undervejs har gjort sig.
Det lyder rent ud sagt som en bog, der skulle have færre stjerner, Camilla. Så hvorfor har du givet den to? Det har jeg, fordi jeg kan se tankerne bag, og fordi det er et emne, der skal sættes mere fokus på. Det er et tungt og alvorligt emne, hvorfor et lettere format kan være at foretrække. Og hvis det blot skal betragtes som direkte henvendt til en ung målgruppe, jamen så fungerer det sikkert også fint nok. Derfor vil jeg også mene, at Hvis jeg var din pige mere er en let indgangsvinkel til emnet. En bog, der passer til dem, der er nysgerrige på transkønnethed.
Så for lige at afrunde. Skal bogen betragtes som en ungdomsroman, så gør den præcis det, den skal. Men fordi den omhandler transkønnethed, mangler den simpelthen meget mere dybde og fokus på emnet.
– Camilla