Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Modtryk
Forfatter: John Ajvide Lindqvist
Forlag: Modtryk
År: 2021
Sprog: Dansk
Originalt sprog: Svensk
Sidetal: 693
Genre: Gys, Mystik, Socialrealisme
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Venligheden udspiller sig i den svenske provinsby Norrtälje, lidt nord for Stockholm. Byen er, som byer er flest, hvor folk er flinke over for hinanden. En dag dukker der pludselig en gul container op på havnen, og da den åbnes, er det pludselig slut med venligheden i den svenske by.
Vi følger seks helt almindelige mennesker, der umiddelbart ikke har fundet deres plads i livet endnu, og som bliver bundet sammen i løbet af romanen. Siw, der er alenemor, spiller Pokémon Go og har et ønske om at tabe sig lidt sammen med veninden Anna, der kommer fra en lettere kriminel familie. De møder vennerne Johan og Max, der ligeledes interesserer sig for Pokémon. Max forholder sig mere passivt, mens Johan ikke er bleg for at ytre sin mening om kommunen og andre negative holdninger. Siden folkeskolen har Max og Johan desuden kendt Marko og Maria, som er de sidste personer i handlingen, vi følger. De to kom til Sverige fra Bosnien som børn med deres forældre.
Siw og Max er bundet sammen af en fælles evne. Siw har “hørsler”, hvor hun kan forudse fremtiden, men ikke præcist hvornår det sker, mens Max har “visioner”, der viser ulykkelige fremtidige skæbner for beboerne i byen – men ikke hvornår. Og da vold og ufred spreder sig i byen, føler de, at det er op til dem at stoppe det.
Okay, det var en lidt lang beskrivelse af handlingen, men det er også en noget længere bog – og der sker en hel del på trods af, at handlingen samtidig er ret så triviel for de mennesker, den omhandler.
Jeg har ikke tidligere læst noget af John Ajvide Lindqvist, men da jeg læste, at han var Sveriges svar på Stephen King, blev jeg jo nødt til at læse en af hans bøger. Og da Modtryk så tilbød mig at anmelde denne, og jeg læste beskrivelsen, sprang jeg til med det samme. Og jeg fortryder det absolut ikke! Det er bestemt ikke sidste gang, jeg læser noget fra Lindqvist.
Og nu til anmeldelsen. Ærligt, så ved jeg ikke helt, hvor jeg skal starte henne. Den er ikke bare sådan lige at anmelde 😅
Lad os prøve at starte med plottet. Som er utroligt spændende. Jeg kunne godt lide, at plottet startede med at beskrive og omhandle hverdagen for de seks mennesker, vi følger, og hvordan venlighed fylder meget i byen. Det er alt sammen meget trivielt og let, sådan lidt hyggeligt at følge med i, og der sker et ret så tydeligt skift i samme øjeblik, som containeren bliver åbnet. For da det sker, siver der noget ondskabsfuldt ud i byen, som langsomt begynder at gennemsyre alle mennesker. Nogle mere end andre. Og fra at være venligt stemt over for hinanden begynder indbyggerne i stedet at være sure, kede af det og voldelige, mens andre griber til selvmord. Og det er faktisk utroligt skræmmende at læse om, hvad mennesket kan drives til, når venligheden fordufter, og ondskab hersker.
Venligheden skildrer ikke kun, hvad der sker, når ondskaben langsomt siver ind og venligheden ud. Den skildrer mennesker i forandring og langsomt fordærv, hvor den gule container lidt er en, ja beholder, for frygt, intolerance og fremmedhad, og viser, hvordan det kan vokse sig større og større til et punkt, hvor vi ikke længere kan håndtere det og derfor mister evnen til at være forstående og venlige over for andre. Men romanen handler ikke kun om dette. Den handler lige så meget om drømme, opvækst, klasse og samfund. Den er nemlig lige så meget en samfunds- og socialrealistisk skildring af et realistisk samfund. På en både troværdig og yderst levende måde. Og selvom det lyder, som om der udelukkende er tale om en “negativ” handling, så er Venligheden lige så meget en roman om venskab, forelskelse og håb.
Venligheden indeholder mange rigtig gode miljøbeskrivelser. Beskrivelser, der følger stemningen i romanen i takt med, at denne ændres fra venlig til ubehagelig. Og det er virkelig godt skrevet, fordi både handling, karakterer og miljøet på den måde kan understøtte hinanden og gøre stemningen langt mere gennemgående.
Den er desuden fyldt med nogle yderst interessante og velskildret karakterer. De fremstår både levende og autentiske. Personbeskrivelserne er virkelig gode, og som læser kommer man virkelig hele vejen rundt om karaktererne, også emotionelt. Vi får i den grad lov til og mulighed for at komme helt ind under huden på de seks karakterer, vi følger, og det kan jeg virkelig godt lide.
Venligheden er velskrevet, velspunden og stemningsfuld. Den er skræmmende og til tider barsk. Det er ikke klassisk gys, men den mere stilfærdige slags, hvor det er menneskets psyke, der lidt sættes under lup og udforskes.
Min eneste anke, hvilket slet ikke handler om Lindqvists bog eller hans formidable evne til at skrive og skildre samtidens samfund, er korrekturen. Bogen kunne have godt af en ekstra omgang grundig korrektur, da der er en del ups’ere undervejs. Det kan godt være, jeg er lidt påvirket af både uddannelse og erhverv, men det trækker nu en gang min oplevelse lidt ned. Og derfor lander jeg også kun på 4 stjerner.
Det er en forholdsvis lang roman, næsten 700 sider! Men jeg synes nu alligevel, at du bør læse den for handling og karakterer. Og er John Ajvide Lindqvist så Sveriges svar på Stephen King? Tja, det vil jeg lade dig om bedømme 😉
– Camilla