Reklame: Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Forfatter: Lene Krog
Forlag: Ulven & Uglen
År: 2021
Sprog: Dansk
Sider: 470
Genre: Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og en halv

OBS: Denne anmeldelse spoiler dele af de to forrige bøger, men ikke selve tredje bog

Freja og Roan fik tiden skruet tilbage, og Bragimark er reddet for nu. Men da Egan i denne tidslinje ikke bliver dræbt, er Freja overbevist om, at den trussel, gudinderne forudså, stadig truer. Det varer da heller ikke længe, før folk på mystisk vis får stærke uregerlige marlingeevner, og en af dem er Merian. Hun husker ikke fortiden, og har derfor heller ingen til at hjælpe hende, da hun nærmest fra den ene dag til den anden bliver besat af en trang til at bære et blåhjertesværd. Leander bliver viklet ind i et politisk spil og skal tvangsgiftes med prinsessen fra Niola. Han finder dog hurtigt ud af, at det hele fører tilbage til Blåhjerterne og er mere kompliceret end som så. 

Selvom det lykkedes for vores hovedpersoner at rejse tilbage i tiden, er dramaet ikke ovre i dette tredje bind af Pigen fra Månehøjen. Både Freja, Merian og Leander møder nye udfordringer, og Blåhjerterne, med Egan i spidsen, er seriens endelige skurke. Blåhjerte føles en smule afskåret fra de tidligere bind netop fordi historien har fået en ny drejning, men samtidig er den sat virkelig godt sammen og formår at besvare alle spørgsmål løbende. Handlingen skrider stødt fremad uden at være forhastet og holder spændingen oppe ved hjælp af de forskellige skift i synsvinkler. Jeg synes, det var rigtig fint balanceret i Blåhjerte mellem de tre karakterer, og ingen af dem kedede mig. 

Freja og Roan spillede godt sammen i deres scener, og selvom både Merian og Birk ikke længere kan huske hinanden eller den anden fortid, så fungerede deres scener også rigtig godt. Leander har ikke ligeså meget direkte indflydelse på plottets gang, men hans synsvinkel er god til at give indblik de steder, hvor Freja og Merian ikke er til stede. Nelas er stadig min yndlingskarakter, og at møde ‘gode’ Caris og enkelte af gudinderne var også interessant. Jeg synes, alle karaktererne fik nogle afrundende og passende slutninger. Og så kunne jeg især godt lide, at ‘løsningen’ på det hele afhang lidt af dem alle sammen, og dermed ikke endte med at være op til blot Freja eller Merian.

Blåhjerte tog mig ret lang tid at læse, men jeg tror ikke, det er bogens fejl. Flowet virker godt, der sker hele tiden noget, men uden at man taber pusten, og kapitlerne er overskuelige, mens sproget flyder let. Jeg tror bare, jeg stadig er inde i en lidt stresset periode, hvor læsningen bliver en byrde mere end en lyst. Det er også primært derfor, jeg har givet Blåhjerte 4 ½ stjerne, fordi jeg simpelthen ikke er sikker på, om den mon ville være en ren femmer, hvis jeg mentalt var et andet sted. For bogen fungerer rigtig godt. Verdenen er troværdig og står levende frem for mig, plottet er skruet godt sammen, og karaktererne får nogle tilfredsstillende afslutninger for serien.

Så har du fulgt med i Pigen fra Månehøjen, skal du ikke holde dig tilbage med at læse videre! Blåhjerte er helt klart en god afslutning på trilogien, der besvarer de sidste spørgsmål og bringer en god portion spænding, humor og drama til Bragimark for det endelige klimaks på konflikten. 

– M