Helt grundlæggende indeholder romanen alt det, som en krimi skal. Efterforskning, jagt på en morder, en genkendelig og relaterbar hovedperson, et spændende plot, overraskelser og afsløring af en gerningsmand. Og selvom Sorte øjne ligner mange andre krimier og har nogle af de samme problemstillinger, der til sidst bliver lidt for meget (et eksempel herpå er Linas skilsmisse og hendes dårlige samvittighed over for hendes to børn, som bliver gentaget ved hver given lejlighed og derfor ret tit), så er den alligevel ikke helt som andre krimier. Jo vist, opbygningsmæssigt og plotmæssigt gør den, men i og med at den er ret så bestialsk og grafisk, så adskiller den sig lidt og trækker historien lidt mere over i den uhyggelige genre. Jeg kunne meget godt lide dette aspekt, men jeg kan også godt forstå, hvis nogle står af på det og måske synes, at det er lidt for voldsomt.

Plottet er yderst spændende, og det er interessant at følge efterforskningen og se, hvem den egentlige morder viser sig at være. Det var en meget overraskende slutning, morder og ikke mindst, hvordan plottet i sidste ende hænger sammen. Plottrådene bindes godt sammen til sidst, når det hele står klart for både politiet og læseren. Sorte øjne har i den grad et velskrevet plot, hvor vi ikke kun følger Lina og efterforskningen, men også introduceres for morderens synspunkt i flere kapitler, hvilket giver historien en helt anden dimension.