Selv at gå i ring er mere frihed er grundlæggende bizar. Ren og skær handlingsmæssigt. Jeg tror ikke, at jeg har et bedre ord for det. Novellerne kredser om kombinationen af det velkendte og det ukendte, der pludselig træder ind i det, vi allerede kender. Det paranormale og ukendte er akkurat lige så sandt som det velkendte, og det er på sin vis ganske skræmmende end tankegang. Handlingen i novellerne i Selv at gå i ring er mere frihed er en balance mellem det vanvittige, det paranoide og det rationelle, virkeligheden, og selve den del, kan jeg nu egentlig ret godt lide. Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger mere bag, end hvad det blotte øje læser, men jeg var for revet med af det bizarre og stemningen samt prosaen heri til at bide mærke i og opfatte den dybere mening, som jeg er sikker på, at samlingen indeholder. Selv at gå i ring er mere frihed er trods alt en noget sigende titel, hvis du spørger mig.

Jeg vil dog også sige, at der var noget helt særligt over Niklas Mirandas skrivestil. Det nøgterne og ret så stærke sprog står tydeligt og levende, selvom det er noget så enkelt og simpelt skrevet. Og det er nok især dette, som særligt er med til at underbygge og forstærke det uhyggelige i novellerne.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg mere skal sige, og det kan da også være, at der på et tidspunkt skal en genlæsning til. Men for nu lander jeg på 3 stjerner.

– Camilla