Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Palatium Books
Forfattere: Emily Wibberley og Austin Siegemund-Broka
Forlag: Palatium Books
År: 2021
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sidetal: 325
Genre: YA, romantik
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og 1/2
Den bedste tid handler om Fitz og Juniper, der begge skal på tur rundt i USA i deres søgen efter college. Dog af hver sin årsag. Juniper kan ikke vente med at komme væk fra sin familie, starte et nyt liv og finde sig selv, mens Fitz gør det for sin mors skyld, selvom han helst vil blive hjemme grundet hendes anlæg til tidlig Alzheimers. Skæbnen vil, at Fitz og Juniper støder på hinanden undervejs og slår følge. De lærer hver især af hinanden, og måske er det ikke helt så sort/hvidt, som de begge troede.
Jeg har tidligere læst forfatterparrets første bog Hvis jeg skal være helt ærlig, som jeg ret godt kunne lide, og da jeg blev spurgt, om jeg også ville læse og anmelde denne, sprang jeg hurtigt til. Og den er i hvert fald mindst lige så god som den anden.
Grunden til, at jeg giver denne 4,5 stjerner, er primært tematikken i bogen og skrivestilen heri. Selve plottet forekommer en smule vagt og lidt urealistisk. Den bedste tid handler grundlæggende om at besøge colleges og finde det helt rigtige, samtidig med, at Fitz og Juniper slås med hver deres problemer. De to finder sammen, hvor hver deres synspunkter på livet og college clasher med hinandens og udfordrer dem på deres livssyn. Det bliver måske en smule gentagende undervejs, og dog alligevel synes jeg, at det fungerer, fordi det netop er det, som det hele handler om. Netop coming of age og at finde sig selv og den, man gerne vil være som voksen.
Samtidig er det måske lidt urealistisk, at de to efter at have kendt hinanden en uges tid bliver kærester, efter at Juniper ganske pludseligt ikke længere er sammen med sin kæreste. Personligt synes jeg ikke, at denne del havde været nødvendig for historien. De kunne for min skyld sagtens have fortsat med blot at være venner.
Okay, nu lyder jeg måske negativt stemt over for Den bedste tid, men det er jeg bestemt ikke. Jo, plottet er tyndt og gentagende, men som jeg nævnte, er det tematikken og skrivestilen heri, som jeg blev betaget af. For jeg synes ærligt, at temaet om at finde sig selv er utrolig nærværende, stærkt og godt fortalt. Og det var netop også noget af det, jeg rigtig godt kunne lide i deres første bog.
Dernæst synes jeg også, at Fitz og Juniper er godt beskrevet, så de fremstår levende og realistiske. Det var næsten, som stod de levende foran en, mens man læste, og det var nemt at danne sig en ide om, hvem de hver især i virkeligheden var.
Selvom Den bedste tid er skrevet af to forfattere, synes jeg ikke, det er noget, man bider mærke i. Deres skrivestil komplimenterer i stedet hinanden og gør historien hel og flydende.
Jeg synes i hvert fald, at historien er en læseoplevelse værd. Hvis ikke for plottet, så i hvert fald for den søde og autentiske coming of age, som jeg er sikker på, at mange kan nikke genkendende til.
– Camilla