Forfatter: T.J. Klune
Forlag: Tor
År: 2020
Sprog: Engelsk
Sidetal: 320
Genre: Fantasy
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐
40-årige Linus Baker har sine rutiner. Han passer sit arbejde for the Department in Charge of Magical Youth, passer sin gnavne kat og solsikkerne i forhaven og lever stort set et ubemærket liv. Men en dag bliver han kaldt til et ekstraordinært møde og får til opgave at besøge et tophemmeligt børnehjem, hvor de magiske børn er helt unikke. Han skal blive der i en måned og observere, samt rapportere om alt, han ser. Linus er udvalgt specifikt, fordi han er god til at forholde sig objektiv. Men missionen bliver sværere end han havde regnet med, og opholdet, og ikke mindst forstanderen Arthur Parnassus, vender op og ned på alt i hans liv.
The House in the Cerulean Sea har fået utrolig stor ros blandt anmeldere, samt en snert af controversy, så jeg var spændt på endelig at læse historien selv. Bogen blæste mig ikke om kuld, men levede alligevel klart op til mine forventninger. Plottet er ligetil og forudsigeligt, men ikke på en dårlig måde. Jeg forventede ganske vist bestemte twists i plottet og udvikling af karaktererne, men det blev altid forløst på en fuldt ud tilfredsstillende måde. Måske det delvist er derfor The House in the Cerulean Sea ofte kaldes en feel-good roman. Man ved hvad man får, og det er rejsen derhen og trygheden ved forfatterens evner og skrivestil, der løfter historien.
Bogen kan siges at være inddelt i tre dele: Før-øen, På-øen og Efter-øen. Synsvinklen er bundet til Linus Baker, selvom børnene nærmest føles som ligeværdige hovedpersoner. Kontrasten mellem Linus’ normale hverdag og den hverdag han oplever på øen er tydelig, og det skaber en masse både sjove og hjertevarme scener, idet han skal lære at navigere nye bekendtskaber.
Linus og Arthur er et charmerende par og udover at det er forfriskende med ældre karakterer som bærende hovedpersoner, så er det også rart med casual queer repræsentation. Børnene var også alle sammen skønne med hver deres særprægede personlighed. Jeg kunne især godt lide, at de ikke alle var humanoid, men at det ikke gjorde dem mindre menneskelige. Linus’ scener med Lucy, Sal og Theodore var nok mine favoritter af vidt forskellige grunde.
The House in the Cerulean Sea er skrevet med en tydelig stemme, der virkelig passer til en karakter som Linus Baker. Hans naivitet omkring verden og hans job blandet med hans ægte godhed skaber også en helt bestemt stemning i skrivestilen, hvor alvoren altid lurer lige under overfladen af det hyggelige og hjertevarme. Det er sådan en bog der, hvis den nogensinde bliver lavet til en film, næsten er nødt til at have en narrator, der kan indkapsle stemningen og udfolde Linus’ tanker. Tematisk kredser bogen om diskrimination og fordomme i samfundet og tilskynder venlighed og åbenhed overfor andre. Den handler om at gøre op med passivitet og i stedet leve det liv, der gør en glad, uanset om det er det liv, som andre forventer af dig.
Hvis du er en af de få, der endnu ikke har læst The House in the Cerulean Sea, og hvis du elsker fantasy, men mangler noget let og wholesome i genren, så kan jeg varmt anbefale bogen.
– Marin