Bogen One Last Stop ligger på trægulv ved siden af lammeskind

One Last Stop af Casey McQuiston

Forfatter: Casey McQuiston
Forlag: St. Martin’s Griffin
År: 2021
Sprog: Engelsk
Sidetal: 420
Genre: Young Adult, LGBTQ+, romance

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Den kyniske 23-årige August flytter til New York med håbet om at blande sig i mængden og færdiggøre sin uddannelse i ro og mag. Hun ender dog i en lejlighed med tre andre unge mennesker, der trods hendes modstand, formår at komme under huden på hende med hver deres særegenheder. Og så er der Jane. En ung kvinde som August ved et tilfælde møder på subwayen og støder ind i igen og igen. Hun falder hurtigt og hårdt for hende, men der er bare ét problem: Jane er fra 1970’erne og kan ikke forlade subwayen. Hun sidder fast i en mytisk lomme uden for tid og sted, og August gør det til sin mission at få hende ud derfra. 

 

One Last Stop er en spændende, tankevækkende og romantisk queer roman med et snert af noget magisk. Selve tidslommen er med til at sætte rammen for plottet, men det er ikke det bærende element. Det er romancen og selve karakterernes udvikling, der er i fokus, og det fungerer rigtig godt. Bogen kredser om selve problemet med Jane – Hvem er hun? Hvorfor sidder hun fast? Hvordan får August hende ud igen? Og ender hun så tilbage i 70erne? – men den handler også om Augusts mors eftersøgning af sin forsvundne bror og generelt om livet som queer i et queer community i New York. Det er en svær opgave at skrive en kærlighedsbog, der hovedsageligt foregår i et tog, men McQuiston klarer det virkelig flot. De mange tråde passer fint sammen og samler sig alle til slut i en tilfredsstillende afslutning på historien.

August er en kynisk og meget lukket person, som i løbet af bogen lærer, at det er okay at åbne sig mere op og lade sig selv blive elsket. Hendes udvikling virker naturlig i samspil med Niko, Myla, Wes og Jane, og venskaberne føles ægte og troværdige. Sidekaraktererne i One Last Stop består af et farverigt galleri af queer personer, som både bringer liv og glæde til Augusts liv og samtidig giver læseren en følelse af sammenhold og håb. Man får lyst til selv at bo der og være en del af kvarteret, spise en pandekage hos Billy’s diner og holde fest med de lokale drag queens.

Det giver også nogle interessante spændinger, at Jane er fra 1970’erne, da hun kommer fra en tid midt i en kamp om anerkendelse og rettigheder for queer mennesker. Det gøres ikke til omdrejningspunktet på nogen måde, men det er en vigtig og rammende detalje, som sætter nogle tanker i gang. På et sjovere punkt så lærer Jane også lidt om nutidens popkultur og sproglige udtryk, når hun kører togturen med August. De får også et par stille stunder i toget om natten, hvor hede scener udfolder sig. Scenerne er mere eksplicitte end i en typisk ungdomsbog, men holder alligevel en fin grænse efter min mening. Dog synes jeg personligt, der var lidt for mange af dem, men det er en smagssag.

One Last Stop er skrevet i et ungdommeligt sprog med et højt tempo, men er inddelt i ret lange kapitler. Derfor kan den godt virke lang og til tider svær at komme igennem, selvom den altid holder spændingen og tempoet i selve plottet. 

 

Alt i alt er One Last Stop en fremragende queer kærlighedsroman med et originalt plotkoncept og et elskværdigt og farverigt karaktergalleri. Hvis du leder efter en god romance, der er mere end tom klichefyldt sukkersødme, men stadig tilfredsstiller hjertet, så giv One Last Stop en chance.

– Marin