Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Palatium Books
Forfatter: Jen Devon
Forlag: Palatium Books
År: 2022
Sider: 409
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Genre: Romantik, YA
Stjerner: ⭐⭐⭐
I Vingårdens vilde blomster følger vi sideløbende Rowan og Harry. Rowan tror ikke på kærligheden og har nok at gøre med at færdiggøre sin ph.d. i botanik. Men da det hele ikke går efter planen, og hun bliver tilbudt at hjælpe til med at genoprette en vingård, takker hun ja. Det er tilfældigvis Harrys forældre, som ejer vingården, men da Harry er flygtet fra en traumatisk oplevelse som læge, hjælper han også til på gården.
Der går ikke længe, før noget begynder at spire mellem Rowan og Harry, men Rowan er kun interesseret i at holde det casual – så hvordan får Harry hende overbevist om at give kærlighed en chance igen, når hun allerede én gang er blevet brændt på den?
Lad mig starte med at sige, at jeg faktisk syntes, at Vingårdens vilde blomster havde potentiale. Sandt at sige, er det en klassisk kærlighedsroman, hvor følelser spirer, de finder sammen, og så er der noget, der adskiller dem igen osv. Men jeg syntes alligevel på en måde, at den havde noget andet. Og jeg tror, det skyldes Rowan. Hun er nemlig ikke helt den klassiske kvindelig karakter i denne genre, og det var egentlig et dejligt frisk pust med en stærk og “headstrong” (af mangel på bedre ord) karakter, der har sat sig ét mål og går målbevidst efter det.
Årsagen til, at jeg så alligevel ender på 3 stjerner, er, at der er utroligt mange klichefyldte vendinger og ikke mindst virkelig mange metaforer med naturen som omdrejningspunkt. Den bliver så mættet heraf, at det til tider bliver træls at læse. Og det er virkelig en skam, for historien i sig selv er sød.
Historien i Vingårdens vilde blomster er sådan bygget op, at vi skiftevis følger Harry og Rowan i et par kapitler ad gangen. Det giver ikke kun et indblik i begges tanker og væremåder, men driver også historien naturligt fremad. Og det fungerer rigtig fint. Samtidig kan jeg også godt lide, at vi næsten med det samme er klar over, at Harry er vild med Rowan – og han ved det udmærket også selv. Til gengæld er Rowan ikke klar over, at hun, på trods af at hun ikke tror på kærlighed, også nærer følelser for Harry, der er mere end blot begær. Det giver lidt til historien, at man som læser følger hende og oplever sammen med hende, når det går op for hende.
Noget andet ved dette er, at det er lidt atypisk, at det er manden, der som den første er klar over, at han har følelser. Det plejer (i hvert fald i dem, jeg har læst) at være kvinden. Rollerne bliver i Jen Devons roman byttet lidt rundt, og det var ret interessant at læse. Også da Rowan jo netop er karakteren, der ønsker det casuelle, hvilket igen typisk ville være manden i kærlighedsromaner.
Ser man bort fra metaforerne og de sproglige klicher, så har Vingårdens vilde blomster et ganske fint sprog, hvor handlingen nok skal rive læseren med. Naturen er rigt beskrevet, og det kan tydeligt mærkes, at forfatteren selv ved en masse om biologi og lader denne viden og kærlighed komme til udtryk gennem Rowan. Det er ret fint.
Alt i alt er her tale om en hyggelig og sød roman, der fortæller om, hvad kærlighed er, og hvor let den kan gå i stykker. Men det er også en historie om to sjæle, der langsomt heles – og hvordan det at have en, man elsker, kan hjælpe med at hele sårene.
– Camilla