Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Quill Tree books / Harper Collins
År: 2021
Sprog: Engelsk
Sideantal: 538
Genre: YA, Fantasy, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Brighton og Emil kommer væk fra kampen mod Luna og hendes Blood Casters med livet i behold, men reaper eliksiren, som Brighton drak, begynder at nedbryde hans krop. Emil er nødt til at huske sit tidligere liv for at kunne skabe den eliksir, som kan binde deres unaturlige Specter evner og redde hans bror. Mirabelle hungrer efter hævn efter Atlas’ død og finder en usandsynlig allierede i Tala, der er Halo Knight og beskytter af fønix fugle. Ness er endnu engang under kontrol af sin far, der udnytter hans formskifter-evner til sin smædekampagne i jagten på det hvide hus.

Infinity Reaper jonglerer med mange plottråde, men gør det faktisk ret fint. De forskellige karakterer og faktioner er rimelige nemme at holde styr på og finde rundt i. Tempoet i bogen er højt, men der gøres stadig plads til refleksion og karakterdrama imellem jagten på og kampene mod de forskellige fjender i historien. De moralske valg og spændinger mellem karaktererne er klart også de bedste øjeblikke i Infinity Reaper.

Jeg er stadig mest interesseret i Emils og Ness’ kapitler, hvilket jeg også var i første bind. Emil, der ikke ønsker at være helten eller være speciel på nogen måde, men tvinges til det. Og Ness, der kæmper for sin frihed, men må se sig udnyttet igen og igen med en evigt voksende skyldfølelse.

Brighton er en karakter, der nok splitter vandene. Men selvom han er en utrolig irriterende person, så forstår jeg godt, at det er meningen og altså et bevidst valg af forfatteren. Det er da også til tider forfriskende at læse fra en synsvinkel, der er så anderledes og så meget mere selvoptaget end de fleste andre hovedpersoner, man ellers normalt møder i lignende bøger. Det giver historien en anden dybde og realisme, men det kan være svært at sluge, når Brighton tager så mange klare dårlige og uetiske valg.

I Infinity Reaper introduceres vi også for et par nye karakterer: Wyatt og Tala. Jeg synes, de er fine, men ikke fantastiske. De giver dog et spændende indblik i Halo Knights ordenen, som består af beskyttere af fønix fuglen. Wyatt bliver en romantic interest for Emil, der dog stadig er splittet i forhold til Ness, som han tror er død i starten af bogen her. Deres følelser for hinanden udvikler sig dog lidt hurtigt efter min mening. Måske bare for at hæve spændingen med et trekantsdrama? (selvom der ikke som sådan er noget stort drama over det mellem de tre – endnu). Derimod kunne Mirabelle og Tala godt i længden udvikle sig til noget romantisk. Her føles det nemlig mere naturligt, at de falder i hak med hinanden, har et fælles ønske og bliver venner først.

Infinity Reaper er skrevet i et højt tempo med korte kapitler, der skifter synsvinkel mellem Emil, Brighton, Ness og Mirabelle. Det fungerer fint og gør, at man kommer hurtigt ind i handlingen og igennem bogen. Dog lagde jeg tydeligt mærke til, at der mangler beskrivelser og sanser i mange scener, især starten af bogen er svær at komme ind i. Nogle gange er det nok et bevidst valg at skære ned på beskrivelserne, så tempoet ikke ryger, men andre gange virker scenerne tomme, og jeg får følelsen af, at læseren bare skal videre i teksten hurtigst muligt. Det er lidt synd, for den her urbane magiske verden kunne komme meget mere til live med et par redigeringer mere.

Alt i alt er Infinity Reaper en solid toer, men uden den helt store wauw-effekt. Jeg er dog spændt på, hvordan de næste bind udvikler sig, især mellem de to brødre. Har du læst første bind i serien, Infinity Son, og kunne lide den, så kan du roligt læse videre – men var du en af dem, som ikke brød sig synderligt om første bog, så tror jeg ikke, du finder mere glæde ved andet bind.

– Marin