Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget Kandor
Forfatter: Preben Steen
Forlag: Kandor
År: 2023
Sider: 215
Sprog: Dansk
Genre: Gys, splat
Stjerner: ⭐
I Fjordhusemassakren følger vi 26-årige Ralf, der for nyligt er flyttet fra Aalborg til provinsbyen Fjordhuse, hvor han er flyttet sammen med den 21-årige Mette i et forsøg på at slippe væk fra fortiden. Et forsøg på at imponere sine svigerforældre under en middag på den lokale kro går grueligt galt, da symptomerne på urolig mave hurtigt udvikler sig til noget langt mere ildevarslende.
Inden længe går snakken, da både en kanin og en pony bliver fundet flænset, og ikke kun Ralf, men hele byen, fornemmer, at noget er helt galt i Fjordhuse. Gamle hemmeligheder dukker op, og da en skygge fra Ralfs fortid indhenter ham, er der pludselig ikke flere steder at flygte hen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker gys, og jeg blev derfor ret glad, da Kandor sendte mig et eksemplar af Fjordhusemassakren. Men glæden stoppede så også der. For wauw. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige om bogen. Og det er ikke på den positive måde. Romanen er noget for sig, og jeg nåede aldrig rigtig at føle mig underholdt.
Der er ingen tvivl om, at Fjordhusemassakren er genretypisk, hvis man altså er til hardcore splat uden dybere mening eller mere mellem linjerne. Og det skal jeg lige love for, at den leverer. Man skal ikke langt ind i handlingen, før der kommer smæk på, hvor både blod og andre kropsvæsker flyder, mens der lyder knogleknusende, slibrige og smæskende lyde, der nok skal skabe forfærdelige billeder på nethinden, når man læser. Så der er bestemt action, drab og blod for alle pengene i Fjordhusemassakren.
Men det er så også det. For karaktererne virker mere skabelonagtige, uden egentligt indhold, og de driver heller ikke handlingen fremad, men følger snarere med som en lind strøm af bipersoner, der bare skal dræbes for splatterens skyld. Der er ingen af dem, man når at komme helt ind under huden på, hellere ikke vores hovedperson Ralf.
Der lægges dertil op til nogle plottråde, som ikke helt følges til dørs, og som heller ikke rigtig bruges til noget særligt i handlingen.
For mig at se er Fjordhusemassakren virkelig “bare” en splatterroman. En mulighed for at iscenesætte det absolut værste, man kan forestille sig, og så kalde det en roman. Og fred være med det, for der er helt sikkert et publikum for det. Bare ikke mig.
Men har du mod på lidt ny dansk provinsgys, eller vil du bare gerne selv have syn for sagerne, så giv endelig Fjordhusemassakren et skud.
– Camilla