Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Kandor
Forfatter: Teddy Vork
Forlag: Kandor
År: 2024
Sider: 355
Sprog: Dansk
Genre: Gys
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐ og 1/2
I Forglemmigej møder vi Mie, som lige er startet i sit nye job som nattevagt på et plejecenter for demente. Med i baggagen har hun en nylig skilsmisse og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og nu er hun mere end klar på at starte på en frisk og skabe et godt liv for sig selv og datteren Astrid. Der går dog ikke længe, før arbejdet viser sig at være langt hårdere end forventet. Hun føler sig ikke tryg ved de nye kollegaer, og i stedet for at sove flakker de demensramte beboere rundt om natten og fortæller historier om overgreb, tortur, en næseløs kvinde og sangen “Forglemmigej”. Og som om det ikke var nok, ønsker Mies eksmand også at ændre deres 7/7-deleordning, så Mie kun ser datteren hver anden weekend, og selvom han lovede ikke at bruge hendes sygdom mod hende, gør han det alligevel. For Astrid bør ikke være hos Mie, når hun er bange for at overnatte der. Alt dette gør det svært for Mie at bevare overblikket, og snart har hun problemer med at skelne mellem sine egne tvangstanker, beboernes hallucinationer og virkeligheden.
For det første vil jeg sige tak til Teddy for at række ud og høre, om jeg havde lyst til at læse Forglemmigej. Nu har jeg jo været ret vild med de øvrige bøger, han har udgivet de seneste år, så selvfølgelig ville jeg også gerne læse og anmelde denne.
Forglemmigej var oprindeligt en lydbogsføjleton i ti afsnit, der i 2017 vandt Mofibo/Storytel Originals horrorkonkurrence. I år er den så blevet ret omfattende omskrevet til romanform, hvor der blandt andet er blevet tilføjet en ny, udvidet slutning. Nu har jeg ikke lyttet til originalen, men hvis den var bare halvt så veludført som romanen her, forstår jeg godt, den vandt.
For Vork kan altså noget helt særligt. Ikke kun når det kommer til at skrive og fortælle historier. Det gælder især, når han lader det uhyggelige stikke hovedet frem midt i hverdagens trummerum, da det derved kommer til at fremstå endnu stærkere og langt mere skræmmende. Og i takt med at Mie vakler mellem virkelighed, tvangstanker og hallucinationer, så gør vi det som læser også, og det kræver altså sin forfatter at skildre en persons skrøbelige sind så godt, som det er tilfældet med Mie.
At historien så samtidig foregår på et plejecenter for demente, tilføjer bare lige en ekstra dimension af uhygge. Personligt synes jeg ikke, et plejecenter er det rareste sted at færdes, og jeg kan lige forestille mig, hvordan den følelse forstærkes om natten, hvor gangene er tomme, det pusler på værelserne, og der ikke er andre på arbejde end en selv 😨 Nej tak, siger jeg bare!
Jeg synes virkelig, at man får et godt indblik i Mie som karakter, og hvordan hendes omsorg for beboerne og kærligheden til Astrid skinner igennem og farver hendes væremåde. Der er samtidig en virkelig god forståelse for demente, og hvordan man bedst muligt sikrer dem en værdig hverdag og tager sig af dem, når de bliver forvirrede.
Det er virkelig godt skrevet og velfortalt med den konstante vaklen mellem, om hallucinationerne er virkelige, eller om det blot er Mies angst, der er blusset op igen, og det fungerer altså bare. Og når vi så samtidig hører om det med eksmanden og datteren, som foregår uden for plejecenteret, er det egentlig blot med til at understøtte Mies nedadgående spiral.
Så tak Teddy. For at have skrevet en gyser, der kommer under huden på en. En, der skræmmer og får læseren til at tvivle på virkelighed og fantasi på lige fod med Mie, som hun oplever det.
Forglemmigej er virkelig en stærk, skræmmende og helstøbt fortælling om fortidens spøgelser, det skrøbelige menneskesind og ikke mindst, hvad man er villig til at gøre for dem, man elsker.
– Camilla