Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Forlag: Turbine
År: 2017
Sprog: Dansk
Sidetal: 327
Genre: Fantasy
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Sigurd og hans følge rejser videre ind i skoven i deres søgen efter Svanhild, mens klokkemagerne gør et sidste desperat forsøg på at forhandle fred med skyggerne. Myrhat forsøger nå hjem til Tågeskansen med Beskytteren, inden det er for sent, og Sigurd er usikker på, hvem han kan stole på. Dybt inde i skoven møder han skyggen Oresme, der vender op og ned på alt, hvad han troede, han vidste om skyggerne.
Elaras trøst er en spændende fortsættelse i fantasyserien De tre tyste. Vi følger Sigurd, Myrhat og de andre på deres videre færd, men samtidig får vi også indblik i Humles mission, der fører ham til et skæbnesvangert møde med skyggerne. Hvor første bind i serien kredsede om klokken Beskytteren, introducerer Elaras trøst en af de andre tyste klokker og dens evne. Vi får et større indblik i skyggernes samfund og historie, og selvom plottet rykker sig en anelse langsommere end i første bind, ender vi dog på en cliffhanger med uløste konflikter, der er lovende for sidste bind i serien.
Sigurd kæmper en del med sit selvværd og mister håbet i løbet af bogen, men heldigvis har han en masse støtter omkring sig. Omend han ikke altid helt stoler på dem alle. Der er både venner og fjender i deres lille gruppe, og ikke alle er enige om, hvordan de bør agere i skoven. Det skaber en hel masse små konflikter, der bygger op til klimakset, men gør også at bogen føles lidt langsommere, indtil der i sidste halvdel kommer fart på. Især skyggerne er interessante at møde efter mystikken omkring dem i første bog.
De tre tyste er en serie, der gør meget brug af dialog for at fremme fortællingen. Det kunne være endt med en masse ‘info dumps’, der trætter læseren, men jeg synes faktisk, at verdensopbygningen flettes fint ind i løbet af rejsen på en ret naturlig måde. Dog er der enkelte passager, hvor jeg følte, at historien havde stået stærkere med lidt mere handling. Eksempelvis vil Sigurd gerne lære at bruge et sværd. Men i stedet for at vise hvordan han lærer det, skøjtes det let og elegant henover og er ellers ‘off screen’.
Sprogligt er serien stadig en fryd med maleriske beskrivelser, der virkelig får skoven og dens farer til at stå klart frem.
Tematisk bevæger Elaras trøst sig i en lidt dyster retning med den stigende håbløshed, fjender i egne rækker og krigen, der lurer lige om hjørnet. Alt i alt en god solid toer, der helt klart giver mig lyst til at læse den sidste i rækken.
– Marin