Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Superlux
Forfatter: Louise Trankjær
Forlag: Superlux
År: 2024
Sider: 308
Sprog: Dansk
Genre: Skønlitteratur
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
I Vi var så blidt i verden er verden på blot få dage lagt øde, og midt i det følger vi Amanda, der med et spinkelt håb bevæger sig ud i et tomt Danmark for at finde sin søster og dennes to børn. Med på turen har hun naboen Karoline, og undervejs støder de på hackeren Haady, som de tager med. I et tomt Danmark står resterne af regeringen tilbage, som har opbygget lejre, hvor de overlevende er samlet, og selvom det tegner positivt, lurer en mørk realitet under overfladen med både tvangsvaccine og en ny virkelighed bestående af danskere med vigtige funktioner, mens resten kan udskilles fra det kommende samfund. Amanda og hendes gruppe af overlevende tager flugten og rejser i stedet mod Sverige med et ønske om at skabe og opbygge deres eget sted, hvor folk kan leve frit. Men hvordan skaber man et nyt hjem i ruinerne af det, der engang var, og hvem kan man reelt stole på i den nye virkelighed?
Det er første gang, jeg har læst noget af Louise Trankjær, og jeg var ret spændt på at læse Vi var så blidt i verden. Ikke kun på grund af det første møde med en ny forfatters skrivestil, men især grundet den interessante historie, der på alle måder vækker minder fra den første tid under corona.
I romanen er hele Danmark lagt øde efter en virus har smittet utallige og bredt sig som steppebrand med det resultat, at mange tusinder af mennesker er døde inden for ganske ganske kort tid. Midt i alt dette har vi hovedpersonen Amanda, der efter flere dage i skjul på loftet, våger sig ned i sin lejlighed efter mad. Alt er offline, og hun har et inderligt håb om at finde sin søster, nevø og niece, og det bliver startskuddet på en rejse gennem tomme gader og lukkede butikker uden en snert af mennesker.
Vi får undervejs rigtig fine skildringer af både miljø, stemninger og ikke mindst Amandas tanker, så man virkelig har fornemmelsen af, hvordan det må føles. Amanda er som karakter også rigtig godt skildret med god portion dybde og personlighed, og hendes reaktioner er ligeledes troværdige og realistiske. Generelt set har alle karakterer masser af personlighed og adskiller sig fra hinanden med tydelige karaktertræk.
Plottet i Vi var så blidt i verden er spændende, for hvad gør man egentlig i en verden, hvor alt er faldet fra hinanden, og hvor intet er, som det plejer at være? Den dystopiske tankegang er interessant, og den bliver på en måde også forholdsvis realistisk, da mange af historiens træk leder tankerne hen på corona og en ikke helt så umulig konsekvens af den pandemi.
Der er noget fint og ærbart over brugen af Astrid Lindgren og de mange referencer til hendes værker. For mig blev det dog indimellem måske en tand for meget, selvom det dog gav mere personlighed til Amanda og historie til forholdet mellem hende og søsteren.
Det fungerer også ganske godt med fortællingens skift mellem nutid og fortid, og flashbacksene til søsterens graviditet og andre hændelser, der har formet Amanda som person giver mere dybde til historien. Dog var det ikke altid lige til at gennemskue, hvor i historiens tidslinje vi befandt os, eller at der skulle ske et skift, da dette ikke var tydeliggjort. Nogle steder kunne det måske godt skyldes bogens format/opbygning, da man på en side har nutidens fortælling, og så et flashback på modsatte linje uden tydelige linjeskift eller andet. Så indimellem opstod der lidt forvirring.
Vi var så blidt i verden er god og velskrevet med et lettilgængeligt sprog, fine stemningsbilleder og beskrivelser samt en interessant historie om menneskets skrøbelighed, men også dets styrke i mødet med livet og dets grusomheder.
Så er du på udkig efter en, på nogle punkter, ikke så urealistisk og let dystopisk roman, kan Vi var så blidt i verden være lige det, du søger.
– Camilla