Bedømmelses-/anmeldelsespolitik

Vi modtager gerne bøger fra forlag og forfattere til anmeldelse – vi forbeholder os dog retten til at sige fra, hvis bogen ikke lyder som noget for os. Vi foretrækker genrene fantasy, young-adult, science-fiction, gys, krimi og thriller, men det afholder os ikke fra at læse andre genrer, så længe bogens handling har fanget vores interesse.

I skrivende stund anmelder vi for Modtryk, Palatium Books, HarperCollins Nordic DK, Forlaget Facet og Ulven&Uglen.

Vi bedømmer bøgerne ud fra en karakterskala, hvor 5 stjerner er det højeste, en bog kan få. Vi har fokus på, at plottet er velfungerende, handlingen spændende, karaktererne levende og sproget medrivende. Vi giver en ærlig og grundig anmeldelse af bogen, og vores karakter fordeles ud fra disse kriterier:

5 stjerner gives til de bøger, der tog os med storm, fejede benene væk under os og opfyldte vores krav til en perfekt bog. Hvor det hele bare spiller og man ved, det nok er en bog, man kommer til at læse igen.

4 stjerner gives til de bøger, der var virkelige gode, men lige manglede lidt for helt at nå til tops. Det er ofte en helt personlig mavefornemmelse.

3 stjerner gives til de bøger, der var fine læseoplevelser. Bøgerne her indeholdt gode elementer, men med visse mangler enten: helt subjektivt i forhold til vores personlige smag eller objektivt i forhold til det fortælletekniske.

2 stjerner gives til de bøger, der skuffede. Bøger vi ikke havde behøvet læse, og hvor der var flere mangler end gode elementer. Bøger vi ikke ville læse igen.

1 stjerne gives til de bøger, der i den grad skuffede. Hvor vi slet ikke var i stand til at finde lyspunkter, men druknede i mangler, eller helt måtte opgive læsningen.

Til tider giver vi halve stjerner, hvilket blot betyder, at vi vakler mellem to vurderinger og må lande på midten.

Alle meninger er naturligvis vores egne.

Ønsker forfatterspirer en grundig feedback på deres skriveprojekter, giver vi det gerne, så dit manuskript har den bedste forudsætning for at blive antaget.

Vi håber, at I har lyst til at læse med og følge med i vores lille flig af den litterære scene.

Litteraterne