Forfatter: S. K. Tremayne
Forlag: Gads
År: 2016
Originalsprog: Engelsk
Sprog: Dansk
Sidetal: 357
Genre: Thriller, Mystik, Domestic noir, Psykologisk

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

“Hvorfor kalder du mig hele tiden Kirstie, mor? Kirstie er død. Det var Kirstie, der døde. Jeg er Lydia.”

Tremaynes roman handler om ægteparret Angus og Sarah, der havde enæggede tvillinger. En tragisk ulykke slår den ene tvilling ihjel før bogens start. Parret vil starte forfra og flytter til et forfaldent hus på en isoleret skotsk ø. Den overlevende tvilling begynder at udvise bekymrende og foruroligende adfærd og tanker, og samtidig smuldrer tilværelsen mellem hænderne på Angus og Sarah. Tog de fejl af, hvilken tvilling der døde? Og hvad skete der egentlig den dag?

Hold nu op! Plottet var skræmmende på en helt anden måde, end de typiske gysere jeg læser. Det var både foruroligende og skræmmende, og tanken om, at man som forældre kan have taget fejl af, hvilket et af sine børn, der faktisk døde, og hvilket der overlevede, er virkelig uhyggelig. Den overlevende datters adfærd sår tvivl om, om der er noget overnaturligt på spil, og flere steder begynder man faktisk at tro på det. Den dystre stemning blandet med et psykologisk aspekt og nagende tvivl er yderst effektiv.
Spændingen er stødt stigende allerede fra første side, og den tager læseren med gennem en masse suspense, tvivl og mistanker. Jeg forsøgte at gætte med og finde ud af, hvordan det hang sammen, hvilket ikke lykkedes mig før til sidst. Plottet er virkelig godt skruet sammen. Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig over, hvor godt forfatteren fastholder den uhyggelige stemning og stigende spænding.

Fortællingen består af et indviklet net af løgne, usagte ting og halve sandheder. Det er derfor ikke mærkeligt, at læseren også forvirres og ikke er sikker på, hvordan det egentlig hænger sammen, før hen mod slutningen. Derudover fortælles der gennem skiftende synsvinkler hos Sarah og Angus, hvilket binder fortællingen sammen, giver mere dybde og samtidig også bidrager til forvirring – men på den gode måde! Den er virkelig godt skrevet, og karaktererne har fået så meget personlighed, at man nemt følte Sarahs sorg og mistænksomhed, tvillingens forvirring og Angus’ vrede. Samtidig er det lykkes forfatteren at beskrive naturen og miljøet omkring familien på en fantastisk måde, så den er nem at forestille sig. Naturen er barsk og vild og komplimenterer fortællingen på bedste vis.

Faldet er velskrevet, spændende, skræmmende og fængslende, og det fortjener 5 stjerner. Selvom der er delte meninger om bogen, så synes jeg, at den helt klart er anbefalelsesværdig.

– Camilla