Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Tellerup
År: 2019
Sprog: dansk
Sidetal: 259
Genre: YA, realisme
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Hannah er en helt almindelig pige. Hun er den stille pige, den dygtige pige, pigen, der ellers aldrig går til fest eller drikker. Lige indtil Justin. Hannah bliver inviteret med til en fest af Justin, men hvad der skulle have været en fantastisk aften med en flot fyr bliver hurtigt vendt til et mareridt. Kan Hannah kæmpe sig gennem sorgen og skyldfølelsen? Kan en sommer væk fra normalen, sammen med tre andre unge med hver deres mørke fortid, lære Hannah at leve igen?
Hvor jeg hører til er en barsk fortælling om en pige hvis liv bliver ødelagt på en enkelt aften. Hun tynges efterfølgende af en dyb skyldfølelse og mister viljen til at leve. Det er hendes søgen efter, hvad hun nu skal gøre, der driver bogen. Familie og psykologer forsøger at hjælpe hende, men Hannah lukker af. Hun ender med at besøge sin onkel Chuck ved New Smyrna Beach i Florida henover sommeren og arbejder på hans lille cafe ved stranden. Det er her hun møder Taylor, Will og Emily, som alle går med deres egne problemer. Regel nummer et er, at ingen spørger ind til fortiden, men de er alle klar til at lytte til hinanden, hvis nogen vil åbne op. Dette gør, at meget går usagt hen i bogen. Man kan læse mellem linjerne og gætte, men hele sandheden om de andre må man læse de næste bøger i serien for. Generelt sker der ikke så meget i fortællingen, men det er mere temaerne og stemningen, der former bogen.
Chuck og hans kone Claire er fyldt med livsglæde og gør deres bedste for at hjælpe Hannah, og Hannah prøver at holde dem glade ved at følge deres råd, selvom hun inderst ikke tror på dem. Taylor var nok min yndlingskarakter. Han har altid en dårlig dad-joke klar og virker til at være alles ven. Derfor pirrer det også min nysgerrighed efter at vide, hvad hans mørke gemmer på. Will får vi ikke særlig meget tid med, så jeg synes ikke, jeg kan udtale mig om ham endnu. Emily og Hannah kommer skævt ind på hinanden, men får lidt udvikling i deres forhold hen imod slutningen, som jeg egentlig gerne ville have set mere af.
Hvor jeg hører til er let og hurtigt læst. Rent sprogligt føler jeg, at bogen opbygger en distanceret og nærmest tåget fortællerstemme, som passer Hannahs sindstilstand rigtig godt. Temaerne er tunge og berører både selvskade, selvmord, voldtægt og død. Det er vigtige emner, og jeg kan sagtens forestille mig, at bogen kan bruges til at åbne op for samtaler om svære følelser og tabuer, som nogle unge unægteligt sidder med.
– Mette