Bogen Øglejægerne 2: Stjernernes øje holdes op mod en baggrund af gul korn mark og let overskyet blå himmel

Øglejægerne 2: Stjernernes øje af Camilla Wandahl

Forfatter: Camilla Wandahl
Forlag: Gyldendal
År: 2022
Sprog: Dansk
Sidetal: 226
Genre: Science fiction, Ungdomsbog

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Ærild og Zira sætter kurs mod jorden i deres flugt fra Den Øverste, men styrter og tages til fange af oprørsgruppen. Den Øverste har planer om at tappe Stjernernes øje og skabe et våben mod parasitterne – og Ærild er vårlenernes eneste håb. Sammen med en gruppe fra oprørerne drager han mod Base 1 for at stjæle øjet og bringe det i sikkerhed på jorden.

 

Øglejægerne 2: Stjernernes øje er en spændende fortsættelse på første bog i serien. Det er intens action fra første kapitel med højt tempo og meget på spil. Der sker hele tiden noget, men underligt nok føles det også lidt repetitivt: De flygter, gemmer sig i skoven, bliver opdaget af nogen/noget, flygter, gemmer sig igen osv. Jeg føler, første bog var mere helstøbt i sin handling, mens Stjernernes øje føles lidt som blot en optakt til tredje bog end sin helt egen.

Dog synes jeg karaktererne kom mere under huden på mig i denne toer. Især Dagur og Ærild spiller godt op imod hinanden, så meget at jeg nok også shipper dem en smule. Ærild fokuserer stadig meget på at finde sin søster. Nu hvor hun er i live, er det ikke længere hævn, han søger, men Kiwa driver ham alligevel. Og det til trods for, at han ikke rigtig ved hvem hun er, som Dagur pointerer for ham. Ærild skal også vende sig til at være menneske. Eller i hvert fald være til i og agere med en menneskekrop, for indeni føler han sig stadig som vårlener. Øjets kræfter og Forbindelsen påvirker ham også stadig, måske endda mere end nogen anden vårlener, hvilket skaber et interessant mysterie om, hvad Forbindelsen egentlig er, og hvad den ønsker.

Stjernernes øje er let at læse og med et hurtigt tempo, masser af dialoger og korte kapitler stryger man igennem historien. Det er rart engang imellem at læse fantasy/sci-fi som ikke nødvendigvis behøver være en mursten for at være indlevende.

I forhold til første bog er identitet kun blevet et større tema, nu hvor Ærild er vårlener i en menneskekrop og skal finde ud af, hvad det betyder for ham. Og nu hvor hans søster ikke er død alligevel, og den hævn der har drevet ham hele livet pludselig er unødvendig. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer for ham, hvad Forbindelsen egentlig vil med ham og hvad Kiwas planer er. Jeg skal i hvert fald læse med 🙂

– Marin