Forfatter: Karen Inge Nielsen
Forlag: Dreamlitt
År: 2018
Sprog: Dansk
Sidetal: 425
Genre: Fantasy, Horror
Stjerner:⭐⭐⭐ en halv
Marcus skal flytte til Jylland med sin mor og bo på en herregård midt ude i ingenting. Han hader det, og det hjælper ikke at både lærer og elever på hans nye skole bliver ved med at insistere på at Herstedholm, hvor Marcus bor, blot er en ruin. Men fortiden spøger på Herstedholm og noget ondt og djævelsk er ved at vriste sig fri – igen.
Hvis man er til det mere horroragtige fantasy er denne bog et godt bud. Djævlen, dæmoner, ofringer, hjemsøgte ruiner og mysterier. Der er det hele. Men desværre følte jeg, at det blev lidt langtrukkent, og så passer den slags måske heller ikke helt min personlige smag.
Bogen har passager, der er adskilt mellem fortid og nutid. På den ene side er det rart, da man som læser kan følge med i, hvad der sker af mystiske hændelser i fortid og nutid og prøve at koble dem sammen. Men på den anden side ville det have været mere spændende, hvis vi kun havde fulgt Marcus. Så vi kunne opleve mystikken gennem ham alene og finde ud af fortiden sammen med ham og hans nye klassekammerat Kira. I stedet sidder jeg som læser og venter på, at de to finder frem til alt det, jeg selv ved, fordi jeg har læst om fortiden gennem Elviras synsvinkel i fortiden.
Noget andet der trak ud var Nicklas’ synsvinkel. Han er også en ny klassekammerat, men er den type, der skal spille smart overfor læren og mobber andre. Jeg synes, der er alt for mange kapitler med ham uden at han flyttede sig på nogen måde. På den anden side kan jeg godt lide moren, Pernille. Det er dejligt, at hun får lov at være sin egen person og får sin egen synsvinkel, men synd at hun glemmes lidt igen, da Marcus og Kira tager over. Marcus er irriterende, men kun indtil han får Kira at spille op mod. De to fungerer rigtig godt sammen, med Kiras mod og Marcus’ forsigtighed.
Jeg elskede detaljen med det sønderjyske hos en af karaktererne og var lidt stolt over, at jeg forstod det hele. Der er desuden gode beskrivelser af både miljø og natur, samt det uhyggelige og klamme. Det hele træder klart frem for mig. Især var jeg grebet af ritualerne og djævlens besættelse af mennesker.
Alt i alt er det en velskrevet fantasyroman, men det er bare ikke lige min kop te.
– Mette