Izola 1: Rejsen til Falkien af Christina Bonde

Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Tellerup
År: 2018
Sprog: dansk
Sidetal: 370
Genre: Fantasy


Stjerner: ⭐⭐⭐


Da Izolas mor pludselig dør og efterlader hende en mystisk kasse vendes alt op og ned. Indholdet i kassen er kun begyndelsen på morens hemmeligheder og på rejsen, som Izola kommer ud på. Hun bliver sendt til en anden verden kaldet Falkien. En verden, der minder utrolig meget om det eventyr, som hendes mor altid fortalte hende om. Et smukt, men også meget farligt eventyr.

Grunden til at jeg ikke kan komme over 3 stjerner er, at jeg simpelthen så ofte blev hevet ud af indlevelsen i historien, fordi verdenen forvirrede mig. Den virker til tider tilfældig sammensat og usammenhængende. Det nævnes faktisk på et tidspunkt af en som Izola taler med, så jeg er også forvirret over, hvorvidt det er meningen. Naturlovene og magisystemet, som en fantasyverden har brug for, er i mine øjne ikke på plads. Man kan selvfølgelig sige, nå ja, men det er magi! Og ja, men der er kun så mange gange, jeg kan gøre det, før det bliver lidt irriterende. Når det så er sagt, så er det stadig en smuk verden med virkelig gode naturbeskrivelser og en anderledes tilgang til vampyrer, som skaber en fin kontrast mellem det smukke og det farlige.

Plotmæssigt starter vi godt ud. Jeg bliver fanget af mysteriet om kassen og morens fortid, og Falkien er smuk og barsk, når vi lander. Lidt senere, omkring der hvor Izola lærer en fyr ved navn Jorian at kende, begynder plottet at blive ret forudsigeligt. Nogle gange løses Izolas problemer tilmed med utroligt held eller nærmest deus ex machina, og det synes jeg er synd, for Izola er ikke hverken dum eller uduelig. Hun skulle selv have lov til at løse tingene!

Det mest interessante for mig ligger egentlig i fortiden. Jeg synes morens fortid og hemmeligheder er spændende at lære om, men til tider var jeg også mere interesseret i at høre om hendes tid i Falkien end Izolas.

Med hensyn til karaktererne bliver jeg desværre ikke rigtig fanget af dem. Izola er da ganske fin, og jeg kan følge hendes valg langt hen ad vejen. Jeg kan især godt lide, at hun beholder meget af sin menneskelighed og kæmper lidt med at være fra to verdener. Den gruppe af kvinder, hun møder på et tidspunkt, er også interessante, så jeg var lidt trist over, vi ikke fik så meget af dem. Den bedste af dem alle er dog uden tvivl ulven Tjalfe! Men resten har jeg ikke så meget at sige om. Jorian er vel ok, men mest fordi (næsten) alle de andre mænd er modbydelige.

Alt i alt klarer Izola sig godt på skrivestilen, som bare flyder virkelig flot, på en god begyndelse og en fin hovedperson med en meget interessant mor. Men med selve verdensopbygningen falder historien fra hinanden for mig, og da karaktererne generelt heller ikke siger mig noget, er jeg nødt til at holde mig på de tre stjerner.

– Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *