Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren

Forfatter: Marie Alexander White
Forlag: Forlaget Petunia
År: 2019
Sprog: Dansk
Sidetal: 270
Genre: Ungdomsroman, YA, LGBT+

Stjerner: ⭐⭐⭐

Agathe har længe været lun på Cecilie, men da hun endelig får samlet modet til at kysse hende, er Cecilies reaktion alt andet end hun havde drømt om. Pludselig er Agathe ude over for alle og udstødt fra klassen, og hun er ikke længere sikker på, hvad der skete den aften. En ny verden af musik og fællesskab bliver hendes tilflugtssted, da storebrorens bedste ven Kaia kommer på besøg efter seks år. Men kan Kaia se hende som andet end en lillesøster?

Afsættet for Agathes historie er interessant, og ikke noget jeg har set før med to piger i hovedrollerne. Det fører til massiv mobning og udelukkelse af Agathe, som til tider hældede mod det overdrevne, men så alligevel ramte hovedet på sømmet. For jeg ved godt af egen erfaring, at teenagere uden tvivl er i stand til at være modbydelige. Agathe kommer dog ud af det skadelige miljø og finder ro hos sin bror Marcus og især hans bedste ven Kaia. De tager hende med til et fristed, hvor flere LGBT+ personer også hører til, og hvor musikken er det som binder dem sammen. Plottet bliver derfor tvedelt med dramaet mellem Agathe og Cecilie og den blomstrende kærlighed mellem Agathe og Kaia. Begge er interessante plottråde, men virker afskåret fra hinanden indtil de sidste par kapitler.

Bogen har derfor også et stort karaktergalleri, som nok også bliver for stort. Der ville sagtens kunne uddybes mere omkring Agathe og Cecilies fortid, og jeg ville også gerne have hørt mere om hvordan hun kender Kristoffer og My. Jeg håber på at lære Jannie og Carrie bedre at kende i de følgende bøger, da de er nye bekendtskaber for Agathe. Så overordnet set er der en masse godt potentiale for karaktererne, men de eneste, jeg synes, man kommer langt nok ind under huden på er Agathe og Kaia. De er søde, de er fjollede og de er forelskede. Man kan ikke lade være med at smile, når de rødmer om kap.

Rosens akkorder er en roman, jeg har haft lidt svært ved at bedømme. På den ene side er det en fin fortælling, som tager nogle vigtige emner op, så som mobning, gruppepres og det at være udenfor normen. På den anden side så halter det lidt med selve flowet og skrivestilen. Især i starten følte jeg mig meget forvirret over hvem, der kendte hvem og hvordan, og sad med følelsen af, at bogen regner med, jeg allerede kender karaktererne. Dertil var der også passager, hvor jeg bliver i tvivl om, hvem der siger hvad og på et tidspunkt lå en matematikprøve på en tirsdag for så næste kapitel at ligge på en torsdag. Det er selvfølgelig en mindre detalje, men det gjorde virkelig ikke min forvirring mindre. Trods dette var det nu alligevel en fortælling, som jeg tror flere unge kan spejle sig i og en sød læseoplevelse om at gøre op med sig selv, hvem man vil være og hvor man vil høre til.

– Mette