Sådan er det altid handler om Rosie og Penn samt deres fem sønner. Men sagen er den, at den yngste søn, Claude, allerede fra 5-års alderen ved, at han hellere vil klæde sig som en pige. Og det er ikke noget, alle forstår. Hvordan navigerer man som forældre i dette? Hvordan gør man som søskende? Og vigtigst af alt, hvordan og hvad gør man, når man hellere vil være en anden?

Lad mig starte med at sige, at der her er tale om en virkelig stærk bog, der tager et utroligt vigtigt emne op, uden at det bliver for alvorligt og for meget “en løftet pegefinger”. For hold nu op altså. Laurie Frankel behandler virkelig emnet på en troværdig måde, hvor der er plads til både alvor og humor. Og denne kombination fungerer bare rigtig godt. Særligt i en tid hvor identitet og ikke mindst kønsidentitet fylder en del, er det meget rart med en bog, der tør tage stilling til emnet. Det er da også tydeligt at mærke, at forfatteren selv har oplevet noget lignende, da indholdet virker utroligt autentisk.

Jeg må indrømme, at jeg blev blæst en smule bagover, da jeg først kom i gang med bogen. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, men jeg er så glad for at have læst bogen. Den har åbnet mine øjne på nye måder, samtidig med at der er tale om en historie, der er virkelig velskrevet. Jeg synes virkelig bare, at både indhold og skrivestilen er on point.

Karaktererne i Sådan er det altid er yderst autentiske og realistiske, og jeg er vild med, hvordan der gives plads til dem alle sammen og hver deres problematikker, i stedet for at vi kun følger Claude. Det giver bare en mere afrundet handling og en større indlevelse fra læseren. Det er tydeligt, at det på ingen måde er nemt for hverken Rosie og Penn eller deres børn, og som forældre vil man jo altid det bedste for sine børn. Men hvordan gør man så lige det i en situation som denne? Deres måde at håndtere det på er rigtig fin. De viser både læseren og dem i bogen, der har dømmende blikke og ikke forstår Claudes situation, at det ikke handler om ens køn, eller hvad man har i bukserne, som de så pænt forklarer det i bogen, men hvem man er som person.