Så hvad er det lige, romanen kan? Jo, for det første er den skrevet i et meget let og ligetil sprog, der hurtigt river læseren med. Akkurat ligesom handlingen gør det. Hele ideen om breve fra grandonklen og de små opgaver, der skal løses, er rigtig fin og meget interessant. Og som læser sidder man tilbage med en nysgerrighed efter, hvad han nu har fundet på til næste opgave, og hvordan Hannah vælger at tackle den. I bogen er der masser af drama og intriger, men der er også både humor, sødme og romantik, der alt sammen vikles ind i hinanden på den helt rigtige måde.

Nutid og fortid vikles rigtig fint sammen og giver et større billede, og der er ingen tvivl om, at onklen er en virkelig herlig karakter på både godt og ondt. Hannah er til gengæld en utrolig realistisk karakter, der står midt i livet uden at ane sine levende råd om, hvad hun skal. Hendes inderste drømme tør hun ikke udleve, men der er ikke rigtig andet, hun brænder for. Og uden hun ved det, har hun faktisk mere tilfælles med sin grandonkel. Og selvom En sidste vilje et eller andet sted er en slags afsked til Hannahs onkel, så handler bogen lige så meget om at finde sig selv og sit mål her i livet. Bogen pointerer, at det handler om at være modig og udleve sine drømme, og det er netop også, hvad Hannah indser undervejs. 

Jeg har faktisk ikke noget negativt at sætte på historien. Siderne vendte nærmest sig selv, historien tog mig med storm og gjorde mig glad. Derfor kan jeg på det varmeste også anbefale En sidste vilje til andre, der har lyst til at læse en sød feel-good roman.

– Camilla