Skeletter i skabet 1-4 af Nicole Boyle Rødtnes

Skeletter i skabet 1-4 af Nicole Boyle Rødtnes

Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Forlaget Facet

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Forlag: Forlaget Facet
År: 2020
Sprog: Dansk
Sidetal: Samlet 1.221
Genre: Ungdomsbog, Fantasy

Stjerner: ⭐⭐⭐ og 1/2

Skeletter i skabet handler om 15-årige Davie, der sammen med de andre elever i klassen skal finde deres lærepladser. Davie synes selv, at han er helt vildt uheldig, da han skal i lære hos en kloakpasser. Selvom jobbet er mega klamt (hvis du spørger Davie), så opdager han hurtigt, at der findes værre ting end at fange rotter og vade gennem stinkende kloakvand. Blandt andet de farlige dødsbørn, der kan dræbe ved blot den blideste berøring. Lærepladsen bliver starten på en hæsblæsende rejse for Davie, der bliver udsat for lidt af hvert i de fire bøger i serien. For det første bryder et af dødsbørnene ud af den institution, hvor de er gemt væk fra omverdenen, og da læremesterens hemmelighed også bliver afsløret, sættes lavinen i gang, og der går ikke lang tid, før det bliver en kamp for overlevelse for Davie. Som om det at skulle finde sin plads i samfundet for resten af livet, må han også navigere mellem, hvem han kan stole på, samtidig med at han forsøge at beskytte både sig selv, sin familie og samfundet fra at styrte i grus. Davie har pludselig meget på sine skuldre – kan han klare presset, eller må han bukke under?

 

Jeg har i forbindelse med min anmeldelse af Skeletter i skabet valgt at anmelde alle fire bøger i samme omgang – derfor vil der også være tale om en noget længere anmeldelse i denne omgang. Jeg har valgt at gøre det sådan, da de fire bind følger i kølvandet på hinanden og fortsætter, hvor den forrige slap. Dertil syntes jeg også, at det gav rigtig god mening at betragte serien som en helhed og anmelde dem samlet. Hvert enkelt bind i serien kan naturligvis også godt læses uafhængigt af den anden (jeg vil dog ikke anbefale at gøre dette, da du vil gå glip af en masse), da den næste bog i serien undervejs lige henviser til tidligere handling.

 

Jeg håber, du er klar på at læse med, selvom den bliver lidt længere denne gang.

Sprog og handling

Lad os starte med sprog og skrivestilen i de fire bøger. Skeletter i skabet er skrevet i et let og ligetil sprog, hvor handlingen flyder let. Sprogmæssigt sker der ikke det helt store, da det holder sig på et hverdagsagtigt niveau hele serien igennem uden store krummelurer eller andet. Dog er der ingen tvivl om, at forfatteren kan skrive, da hun har fået skruet et spændende plot sammen, hvor sproget og skrivestilen bidrager til, at det er hurtigt læst. Faktisk må jeg indrømme, at siderne næsten vendte sig selv i min søgen efter at læse videre om Davie, og hvad han ellers blev udsat for.

Og det leder mig egentlig videre til selve handlingen, som, som nævnt herover, er virkelig godt skruet sammen. Der fordeles løbende en masse forskellige interessante elementer i de forskellige kapitler, og selvom der opstår en masse spørgsmål undervejs, så besvares disse fint, når tiden er ende. Faktisk synes jeg, at Rødtnes formår at binde en rigtig fin sløjfe på handlingens løse ender til sidst, hvilket giver et afrundet og vellykket plot. Der er helt sikkert lagt i kakkelovnen til at fange læserens interesse og fastholde den undervejs i historien.

Her er tale om en fantasy-verden, hvor der både hersker elementer fra nutid og fortid, hvorfor denne verden bliver en smule sammenrodet og måske også lidt rodet. Det kan være lidt svært at fornemme, hvordan samfundet ser ud, idet der både findes sporvogne, husflammer og huse, der mest af alt minder om noget fra 1800-tallet. Af den grund kan det derfor godt være lidt svært at finde ud af, om den foregår tilbage i tiden, vores nutid eller reelt set i en fremtidsverden. Dog synes jeg, at det hele er utrolig godt fundet på. Jeg er især ret fascineret af dødsbørnene og af slægtsskeletterne i hver familie. Ikke kun fordi det er et frisk pust til fantasygenren, og fordi de giver noget mere dybde og faktisk også fantasi til historien, foruden det faktum at de også har en stor og vigtig rolle at spille i universet – faktisk skyldes min fascination af især skeletterne i høj grad den betydning, som de giver hele historien. Skeletter i skabet kan i denne serie forstås på to måder. Først i bogstaveligeste forstand, idet slægtsskeletterne sidder i skabe i familiernes hjem. Men så sandelig også i den overførte betydning, hvor vi hver især har skeletter i skabet i form af hemmeligheder, vi helst ikke ønsker, ser dagens lys. I historien er dette blandt andet det, som Davies første læremester gemmer i sin kælder, eller de ting, Davie gør, for at beskytte sin læremester.

 

Dertil kommer elementet med dødsbørnene, som egentlig skaber en ret opdelt verden med dem mod os og en ret fin tematik om det at være anderledes, og hvordan det anderledes betragtes som farligt og forkert. I dette tilfælde er det anderledes dog også farligt, men tematikken har stadig en vigtig morale, som til stadighed er gældende i vores eget samfund. Og det giver bare lidt mere til historien, synes jeg.

Karakterudvikling

Hovedpersonen i Skeletter i skabet er Davie, som i den grad kommer på en prøve undervejs. Hvad han ikke gennemgår i de fire bind, er jo helt utroligt – og mest utroligt er, at han klarer den. At han kommer stærk ud på den anden side, på trods af al den modgang han udsættes for. Personligt tror jeg ikke, at jeg havde haft samme mod eller styrke, som han udviser. I takt med hans prøvelser udvikler han sig naturligvis også, og det er faktisk en rigtig interessant karakterudvikling at følge. Hvordan han går fra den her klassiske teenager, der synes, at det bare ikke kan blive værre, nu hvor han er kommet i lære i noget så latterligt og ligegyldigt som kloakpasser, og som er rivende misundelig på sin bedste Gawin, der har fået en langt federe læreplads – til at være en modig, stærk og omsorgsfuld ung mand, der sætter andre før sig selv. Hvordan han faktisk ønsker at skabe et samfund, hvor der er plads til dødsbørnene, fordi han tydeligt kan se, hvor forkert behandlingen af dem er. Hans udvikling og ikke mindst hans karakter er både dyb og virkelig godt beskrevet.

 

For at runde anmeldelsen af Skeletter i skabet af vil jeg blot sige, at Rødtnes skriver både troværdigt og fantasifuldt. Her er skabt et plot, der holder tempoet i alle fire bind, og historien er god underholdning for både unge og voksne.

Så Camilla, hvorfor har du ikke givet serien flere stjerner? Jeg lyder måske nok meget begejstret i min anmeldelse, men der er bare nogle elementer, der gør, at serien ikke sniger sig op på en højere karakter. Der mangler lige det sidste, før den rammer helt rigtigt. Men det er ikke ensbetydende med, at bøgerne er dårlige. De er jo netop rigtig god underholdning, der har noget at byde på. Jeg mangler personligt bare noget mere.

– Camilla