Forfatter: Bree Barton
Forlag: HarperCollins
År: 2018
Sider: 438
Sprog: Engelsk
Genre: YA, fantasy
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Heart of thorns handler om Mia, der har svoret sit liv til at jagte og dræbe den Gwyrach, der dræbte hendes mor. Gwyrach er kvinder født med magien til at manipulere med hud, knogler, åndedræt og blod. Men hendes far har andre planer, og i stedet for at være ude at lede efter den Gwyrach, der dræbte hendes mor, er Mia i stedet trolovet med kongerigets prins, Quin, da hendes far har indgået en alliance med kongefamilien. I stedet for at gøre sig klar til sit bryllup planlægger hun sin flugt, men det hele går galt på bryllupsdagen, og Mia opdager til sin egen store forfærdelse, at hun besidder den selvsamme magi, som dem hun har svoret at dræbe. Snart går jagten ind på at finde Mia i stedet, og det bliver et kapløb med tiden, mens Mia langsomt må udrede sin fortid, og alt hvad hun troede, hun vidste om de farlige Gwyrach.
Jeg glædede mig faktisk til at læse Heart of thorns, da jeg først fik den i hænderne. For den lød spændende, og det virkede som et unikt fantasyunivers og en interessant type magi. Men jeg kunne også læse mig til, at bogen faktisk har modtaget meget blandede anmeldelser online, og at nogle endda helt har opgivet at læse videre i den. Og det forbavsede mig faktisk lidt. For det var slet ikke min oplevelse.
Jo vist, var handlingen i Heart of thorns en smule langsom og “meh” i begyndelsen. Den kom ikke rigtig i gang, og i stedet blev første halvdel brugt meget på at opbygge og forklare universet, lade Mias verdensbillede ændre sig, og man var som læser måske en smule forvirret og ikke mindst lidt irriteret på særligt Mia. For ofte bliver hun skældt ud for sin uvidenhed, og det er ofte hende selv, der gør det, og det kombineret med den store mængde info, som læsses af på læseren, sænker tempoet meget her i første del.
Men jeg synes faktisk, at handlingen kommer rigtig godt efter dette, da den først kommer i gang. For selv om handlingen i første halvdel er langsom og præget af informationer om universet og magien og ikke mindst udfoldelse af karaktererne og deres indbyrdes forhold, så sker der altså alligevel en masse. Mia flygter sammen med prinsen og må begive sig på en farefuld færd til deres sanctuary, samtidig med at hendes opfattelse af verdenen vendes op og ned, og hun må lære nyt om sig selv og de kræfter, hun altid har lært at frygte. For i virkeligheden er kræfterne ikke så mørke og dystre, som alle vil have folk til at tro.
I sidste halvdel af bogen tager det nemlig fart. Masser af fart. Der sker ikke blot noget hele tiden, men siderne er også fulde af overraskende afsløringer, forræderier og helt nye sider af både magien, Mia og Quin, og jeg nød virkelig at læse det. Mia får svar på nogle af sine spørgsmål, og samtidig med dette udvikler ikke kun hun sig, men også forholdet mellem hende og Quin. Og ja ja, måske er det en kliche, at de går fra at hade hinanden til at være venner, ja måske endda kunne være mere end det, men det er er helt okay. De overraskende afsløringer fungerer rigtig godt i bogen og passer på en måde rigtig godt ind i universet, som, når man først er med, faktisk er utroligt interessant og unikt – særligt magien.
Jeg synes, at Heart of thorns er ganske fint skrevet. I skrivestil minder den om meget andet fantasy og YA, så den skiller sig ikke helt så meget ud, men hvorfor også ændre på noget, der fungerer? Til gengæld giver den jo så et frisk pust til genren med sit univers og magien heri.
Nej, det er ikke fantastisk YA-fantasy. Men Heart of thorns er heller ikke dårlig. Den får ene og alene 4 stjerner, fordi jeg faktisk nød at læse den, da handlingen for alvor skred fremad. For en gangs skyld havde jeg faktisk ikke så meget fokus på plot, skrivestil, karakterer eller andet, som jeg normalt tænker over, når jeg læser. I stedet lænede jeg mig blot tilbage og nød bogen. Og jeg er spændt på at læse de næste bøger i serien og se, om de måske bedre kan indfri de mangler, som Heart of thorns havde.
– Camilla