Forfatter: T. J. Klune
Forlag: Tor Teen / Macmillan
År: 2020
Sprog: Engelsk
Sideantal: 384
Genre: YA, Fantasy, Superhelte, LGBTQ+
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐
Nick Bell er en helt almindelig dreng i en verden, hvor overnaturlige evner eksisterer. Han er en excentrisk fan af superhelten Shadow Star, der holder Nova City sikker mod skurken Pyro Storm. Og når han ikke skriver self-insert fanfiction om Shadowstar, forsøger han at holde hovedet oven vande i skolen og gøre sin far stolt. Men efter et skæbnesvangert møde med byens største helt, vil Nick gøre alt for selv at opnå specielle evner og blive en extraordinary – uanset hvor tvivlende hans venner er om muligheden for at få hans ønske opfyldt.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, da jeg satte mig for at læse / lytte til The Extraordinaries. Jeg vidste, at der var superhelte involveret, og jeg har læst to senere bøger af samme forfatter, men af en eller anden grund var den her serie ikke den, som blev hans store gennembrud (så vidt jeg har set!). Hvilket er så underligt, for den er overraskende god. Måske er superhelte bare en farlig genre i bogform? Det fungerer jo ellers perfekt i biografen, hvor halvdelen af alle film er superhelte-film 🤷♀️
The Extraordinaries følger teenageren Nick og hans venner Seth, Gibby og Jazz. Nick har ADHD og er fikseret på superhelten Shadow Star til hans venners store fortrydelse. Han både dagdrømmer og snakker som et vandfald, men har altid hjertet på det rette sted, trods sine nogle gange meget skøre ideer. Bogen er en coming-of-age fortælling, der blander både humor, alvor og drama – og en god portion cringe! Det var nok det sværeste at sluge ved bogen. Nogle steder er det sjovt, virkelig sjovt! Men andre steder måtte jeg stoppe med at læse, fordi det bare var for meget. Men det er nok en smagssag, og humor er subjektivt after all.
Bogen kan til tider være forudsigelig, men her synes jeg, forfatteren har gjort en kunst ud af at bruge dramatisk ironi. Det er seriøst godt håndværk. Og helt sikkert noget som gør The Extraordinaries værd at genlæse.
Karaktererne spiller godt med hinanden, og de føles som en ægte vennegruppe. Efter første bog har jeg kun lyst til at lære mere om dem alle, og det var forfriskende med en bog, hvor størstedelen af karaktererne er queer. Nicks far er også en ret vigtig karakter, og far-søn forholdet var faktisk et af de bedste aspekter ved bogen, som gav historien mere tyngde og realisme midt i alt det overdramatiske og humoristiske ved superhelte plottet.
The Extraordinaries er skrevet i et hurtigt tempo og et ungdommeligt sprog, så man kommer hurtigt igennem kapitel efter kapitel. Nicks stemme er tydelig, fuld af fart og tankestrømme, der kan gå i alle retninger. Gode og humoristiske dialoger bærer meget af bogen – og selvom lydbogen engang imellem var for overdramatiseret til min smag, så fungerer det egentlig fint, når man vænner sig til det.
Så hvis du leder efter en letlæst humoristisk ungdomsroman med en masse på hjerte om at vokse op, finde sig selv og sin vej i livet – men pakket ind i en sjov superhelte-fortælling – så vil The Extraordinaries være et sikkert hit.
– Marin