Forfatter: T. J. Klune
Forlag: Tor Teen
År: 2022
Sprog: Engelsk
Sideantal: 384
Genre: YA, Fantasy, Superhelte, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

!! Mulige spoilers for de første to bind !!

En uventet helt viser sig i Nova City og vender op og ned på Nicks liv. Owen er flygtet fra sin celle, og hans far, Simon Burke, er stadig ude efter borgmesterposten. Han har ingen moralske skrupler og vil gøre hvad som helst for at få helte som Pyro Storm og Guardian afmaskeret og kriminaliseret. Nick får brug for al den hjælp, han kan få, når han skal lære at styre sine egne kræfter og beskytte dem, han elsker.

Heat Wave er sidste bind i superhelte-trilogien The Extraordinaries. Bogen binder en fin sløjfe på vores hovedpersoners rejse og temaerne deri, men er ikke den perfekte afslutning, jeg havde håbet på. Det er svært at sige så meget uden at spoile noget fra alle tre bind, men jeg vil prøve at sno mig udenom bedst muligt.

Den første halvdel af Heat Wave var svær at komme igennem for mig. Tempoet er langsomt, og som læser sidder jeg mest og venter på, at karakterne finder ud af, hvad der foregår. Det fungerede ret godt i de tidligere bind, men denne gang er plottwistet anderledes, og det gør bare, at det bliver lidt træls at læse. Heldigvis bliver bogen plotmæssigt bedre i anden halvdel, og humoren og karakterernes relationer løfter stadig rigtig meget ligesom i de forrige bøger. 

Det var skønt at se firkløveren igen, nu med stærk støtte fra deres fædre i “The Dad Squad”. Selvom Gibby og Jaz ikke har superevner, så har de alligevel masser af kompetencer, som kan bruges og giver altid ud af deres venskab og støtte til Nick og Seth. Dog er det lidt overdrevet, hvor gode de kan være til at hacke, men den slags er vist efterhånden en velkendt trope i superhelte franchises. 

Owen var faktisk den karakter, der var mest uforudsigelig for mig. På den ene side var det rart, men på den anden side føltes det også lidt som om forfatteren ikke vidste præcis, hvad han ville med ham. Jeg brød mig personligt ikke om den retning hans fortælling tog, men jeg tror godt, jeg ved, hvorfor T.J. Klune endte med det valg.

Som i de forrige bind er der som altid en masse fantastisk og cringe worthy humor – ofte sex-relateret eller meta-humor omkring genren. Det rammer næsten hver gang og er virkelig noget, som gør The Extraordinaries til noget særligt. At der tilmed er så meget queer synlighed gør det kun bedre, for den slags ser man sjældent tacklet på samme måde. Måske på grund af berøringsangst? Måske på grund af mangel på own-voices? 

Heat Wave slutter med en virkelig sød epilog, og alt i alt kan jeg kun anbefale at give The Extraordinaries serien et skud. For selvom det sidste bind her vakler lidt i sit fokus i plottet, og jeg selv havde foretrukket andre valg for dele af den, så står hjertet i serien stadig klart og tydeligt. Venskab, kærlighed – både den familiære og den romantiske – og modet til at stå ved sig selv og gøre det rigtige, er det som i sidste ende betyder mest.

– Marin