Reklame: Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Modtryk
Forfatter: Anders de la Motte
Forlag: Modtryk
År: 2023
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Sidetal: 489
Genre: Krimi, Spænding
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
I De bjergtagne møder vi Leonore Asker, der er tæt på at nå sit mål om at blive chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Malmø. Men da de står med en højprofileret kidnapningssag på hånden og indhenter hjælp udefra, vælger ledelsen i stedet at “forfremme” hende til chef for afdelingen for glemte sager. Selvom det virker mere som degradering end noget andet, bliver Asker alligevel interesseret i en af de besynderlige sager om ildevarslende figurer placeret i et modeltogslandskab – og en af dem ligner til forveksling pigen fra kidnapningssagen. Og snart er Leonore i kapløb med tiden for at finde ud af, hvad der er op og ned, inden det er for sent.
De bjergtagene er første bind i en nye krimiserie, og bogen er først og fremmest en virkelig spændende krimi, hvor der er meget på færde. For mit vedkommende skulle jeg dog lige ind i den, før den rigtig fangede mig, men da den så også gjorde det, var jeg fanget i et jerngreb og slugte resten af bogen i en ruf. Anders de la Motte skriver både nuanceret og skarpt og formår at skildre sine personer på en både levende og autentisk måde. Særligt Leonore virker utrolig interessant og troværdig, og det er tydeligt, at fortidens spøgelser har sat sit præg og skabt dybe ar, som påvirker hendes voksenliv.
Jeg må dog indrømme, at jeg havde lidt svært ved at tage hendes nye medarbejdere seriøst, og at det på samme tid virkede ganske utroværdigt i forhold til den måde, de opfører sig på. Selvom vi snakker om en afdeling for glemte sager, hvor de ansatte lidt er efterladt til sig selv, finder jeg det svært at tro på, at de vil være så mærkelige, lidt ligeglade, usamarbejdsvillige og hemmelighedsfulde. Og det trækker oplevelsen en lille smule ned for mig, for det blev lidt for useriøst.
Til gengæld emmer De bjergtagne altså af et gennemtænkt og velspunden plot, der gemmer på en usædvanlig form for ondskab. Der er masser af plottwists, hvor læseren rives lidt rundt i manegen, og det kan jeg meget godt lide. For det skal jo helst ikke være for nemt at gætte eller for forudsigeligt.
Spændingskurven er dejligt stigende, og jeg synes, at det fungerer rigtig godt med de skiftende synsvinkler i de forskellige kapitler, så vi kommer godt rundt omkring, og der dannes et langt bedre indtryk af karakterer og handlingen. Selvom der også er kapitler fra gerningsmandens synsvinkel, og vi jo dermed kan regne ud, at han er the bad guy, så giver det altså noget lidt andet til spændingen og hele ræset mod at opklare forbrydelsen.
For mig at se er De bjergtagne en medrivende krimi og en fængslende spændingsroman og noget anderledes end Sensommerjagt. Hans nyeste bog beviser, at han snildt kan bevæge sig ud i andre grene, for han mestrer krimigenren med en særlig velskrevenhed og sans for interessante plot, og så er det bare fedt, at han er så uforudsigelig på en måde – for derved bliver det aldrig kedeligt at læse noget af hans.
Jeg glæder mig i hvert fald til at læse med videre i hans nye serie.
– Camilla