Forfatter: Cassandra Clare & Wesley Chu
Forlag: Simon & Schuster
År: 2020
Sprog: Engelsk
Sidetal: 365
Genre: Fantasy, YA, LGBTQ+

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐

Magnus og Alec lever fredfyldt, eller så fredfyldt som man kan med en warlock baby, der bogstavelig talt kan kravle på væggene. I hvert fald lige indtil Ragnor, som Magnus troede var død, dukker op ud af det blå – sammen med Shinyun. De kræver The Book of the White og, nå ja, også lige Magnus’ loyalitet til deres nye dæmoniske herre.

The Lost Book of the White er anden bog i serien The Eldest Curses, og den foregår nogle år senere end den første. Hvis man kender resten af universet, og har læst i hvert fald grundserien, så forstår man godt det meste tidsmæssigt og karaktermæssigt. Jeg har selv kun læst The Mortal Instruments og The Infernal Devices, samt den enkeltstående bog om Simon og den enkeltstående bog om Magnus.

Plottet i The Lost Book of the White følger Magnus, Alec, Jace, Clary, Isabelle og Simon, der sammen drager mod Shanghai for at få bogen tilbage og redde Ragnor, der ikke helt virker som sig selv. Starten er god. Det er altid dejligt at kunne blive fanget af et velkendt univers igen, og Magnus og Alec er bare skønne sammen. Men jeg følte dog hurtigt, at plottet blev trukket længere ud end det behøvede. Der var desuden en del samtaler, der føltes tamme og kedelige. De er selvfølgelig med for at føre plottet frem, men jeg husker bare de andre bøger som bedre skrevet især i dialogerne. Det er ikke hele bogen, men en del af midten virker bare som noget ,man skal igennem for at komme til de spændende dele. Som har forfatterne manglet inspiration i de dele af historien. Derudover er plottet lidt for let at gennemskue.

Jeg tror dog aldrig, jeg bliver træt af hverken Magnus eller Alec. De er bare så gode, både hver for sig, men især sammen. De er virkelig hjertet af bogen. Det var skønt at se de andre fra gruppen igen, men de får meget lidt plads hver især. Det er egentlig fint, fordi det jo er en historie om Magnus og Alec. Skurken var interessant, men ikke ligeså god som Shinyun var i den forrige bog. Jeg er dog meget spændt på, hvordan i alverden de klarer det, som bygges op til tredje og sidste bog.

Et tema, der fylder en del i bogen, er, hvordan deres nye forældrestatus ændrer deres opfattelse af livet. Både det de ønsker af livet og frygter ved det. Det er en interessant vinkel, og lille Max er også bare nuser.

Alt i alt er The Lost Book of the White en okay toer, som dog halter på midten af plotdelen og i nogle af dialogerne – ikke fordi det er decideret dårligt, men fordi jeg ved, at Cassandra Clare kan gøre det bedre. Hvis du er fan af Magnus og Alec og har læst første bog i den her serie, så læs endelig videre. Forhåbentlig sparker den tredje og sidste bog os helt omkuld 😉

– Mette