Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra 2 Feet Entertainment
Forfatter: Diverse kvindelige forfattere
Forlag: 2 Feet Entertainment
År: 2023
Sider: 206
Sprog: Dansk
Genre: Gys
Stjerner: ⭐⭐⭐ og 1/2
Døden og kvinden er en samling gysernoveller skrevet af diverse udenlandske kvinder, der alle var med til at forme gysergenren og sætte deres præg på genren. Samlingen byder på ni vidt forskellige noveller, der rummer gyset på hver deres måde. Mange af novellerne er gotiske og tvetydige, hvor gyset kommer snigende. Det er alt lige fra skygger på væggene og hjemsøgte huse til skæbnesvangre forvandlinger af forskellig art.
Det var ikke mange af forfatterne, som jeg havde hørt om før, da jeg sagde ja til at læse og anmelde samlingen. Og det er en skam. Men det er også meget sigende for genren, der typisk er kendt for sine mandlige forfattere og ikke de kvindelige. Faktisk var der kun én af dem, jeg kendte for genren (jeg vidste ikke en gang, at Virginia Woolf også havde skrevet gys), og det var Mary Shelley, fra dengang jeg på studiet læste Frankenstein. Men selv i dag er der ikke mange kvindelige gyserforfattere, jeg kender, da det simpelthen bare typisk er mænd, som er kendt for at skrive i denne genre – selvom jeg slet ikke er i tvivl om, at der findes mange kvinder, der skriver gys, eller at de er lige så gode til mænd som det. Men nu er det ikke det, som anmeldelsen skal handle om. Jeg er blot glad for, at bogen er blevet til for at huske os på, at de kvindelige gyserforfattere også findes, og at de er lige så gode – og med det sagt, så glæder jeg til næste samling fra forlaget, der ligeledes rummer kvindelige gyserforfattere, denne gang danske. En dag vil jeg måske være at finde blandt dem!
Først og fremmest synes jeg, at det er nogle gode noveller, der er blevet samlet her i Døden og kvinden. Samlingen viser nemlig på ret fin vis, hvad det er, de kvindelige gyserforfattere kan til forskel fra de mandlige. Der var dog en af novellerne, jeg ikke var helt lige så vild med, men det skyldes udelukkende forfatterens skrivestil, der for mig var lidt forvirrende. Resten af novellerne kunne jeg virkelig godt lide.
I samlingen er der tale om nogle lidt mere stilfærdige gysere. De er ikke lige så bombastiske eller “in your face” (i mangel på bedre), som dem, skrevet af mænd, kan være. Her er det meget noget uhygge, der kommer snigende. Noget, der kan være tvetydigt, og noget, der rummer noget mere. Men de er heller ikke, som gysernoveller er flest. Fordi de nemlig er mindre udtalte i gyset. Det bliver på en måde mere noget underliggende. En følelse af, at noget er ved siden af, men uden helt at vide hvad. Det gør sig især gældende for to af novellerne, hvor man kan fornemme, at der er noget, der ikke er helt, som det skal være, men ikke kan sætter en finger på som sådan.
Selvom jeg elsker gys, har jeg dog altid haft lidt svært ved meget af det gotiske gys. Jeg var derfor også en smule nervøs for at læse samlingen her, da novellerne er tilbage fra genrens start og på sin vis minder lidt om det gotiske. Men jeg blev heldigvis positivt overrasket og nød at læse de enkelte historier og se, hvordan disse forfattere skabte stemninger og oplevelser helt i gyserens ånd.
Er du ligesom jeg vild med gys, bør du virkelig ikke snyde dig selv for novellerne i Døden og kvinden. Der gemmer sig i den grad nogle skjulte skatte iblandt – og ikke mindst nogle gode moraler.
– Camilla