Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Simon & Schuster
År: 2017
Sprog: Engelsk
Sidetal: 292
Genre: YA
Dansk titel: Fortid er alt jeg har

Stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐

Adam Silvera er mester i at skrive triste bøger. Jeg har ikke læst hans første roman, men har hørt, at den er mere trist end den her, og det siger en del. For History Is All You Left Me er virkelig en bog, der kan trække tårer ud. Jeg sad flere gange i toget og måtte stoppe med at læse, fordi jeg ellers ville sidde og tude foran alle de andre passagerer. Men den er god, virkelig god.

Bogen følger Griffin efter, at hans første kærlighed er død i en drukneulykke. Vi følger både nutiden med dens knusende sorg, og fortiden – dengang alt var godt og inden Griffen slog op, fordi Theo skulle på college. Netop det at man også ser alle de glade tider gør, at sorgen virkelig slår igennem.

Griffin forsøger at bearbejde sin sorg ved at tale med Theo – derfor er bogen ofte henvendt til Theo, trods det kun er os læsere, der kan læse med. Theos sidste kæreste, Jackson, sørger også, og forholdet mellem de to forhenværende rivaler er virkelig interessant og hjerteskærende at læse om.

Alle karaktererne er velskrevet – de har alle gode og dårlige sider, de kunne alle have handlet bedre og som læser kunne jeg ikke rigtig ’holde med’ nogen. Den balance var rar at opleve og meget realistisk.

Griffins OCD er også en vinkel, der giver karakter til både ham og historien, men også til de andre omkring ham, og hvordan de tackler det – eksempelvis Theo, der ser det som noget specielt i Griffin og føjer sig for de sære regler, og Wade – deres fælles ven – som hellere vil konfrontere Griffins problemer og ser det som en sygdom.

De temaer som bogen behandler er selvfølgelig mest af alt døden, sorg og bearbejdning af dette, så man kan komme videre og leve. Men også identitet bliver et gennemgående tema både i forhold til LGBT+ aspekterne, Griffins mentale sundhed, samt den unge alder som karakterne har. De står overfor en række vigtige valg omkring deres fremtid, der kommer til at have stor indflydelse på den person, som de ønsker at blive.

Jeg læste romanen lige efter Simon vs. The Homosapiens Agenda, og det vil jeg ikke anbefale – faktisk bør man nok læse dem omvendt – ellers ender man med et whiplash af følelser ligesom jeg gjorde.

-Mette