Death Note Special One-Shot

Death Note Special One-Shot (2020) af Tsugumi Ohba & Takeshi Obata

SPOILERS FOR DEATH NOTE

Hvis du ikke har læst eller set den originale Death Note, og du nogensinde kunne tænke dig det (og ja det burde du) så læs ikke videre!

Hvis du ikke har læst lige netop det her One-Shot, så bare rolig, jeg spoiler ikke plottet.

 

Death Note er en af de mest kendte og ikoniske manga/anime fra forrige årti. Den originale manga blev udgivet mellem 2003 og 2006, mens anime udgaven kørte fra 2006 til 2007. Der har siden været flere mere eller mindre succesfulde filmudgaver, en tv-serie, musicals og mere, (vi snakker IKKE om Netflixfilmen, please get that out of here) men dette Special One-Shot kapitel er en egentlig canon fortsættelse til historien. Eller en lille bid i hvert fald. Et indblik i en verden efter Kira og endnu mere interessant en mulig ny Kira.

Jeg havde ingen forventninger til den her 89 siders one-shot manga, da jeg hørte om den, men må sige, at jeg er meget positivt overrasket. Det første One-Shot kapitel, som udkom i 2008, føltes mest som en promovering af en kommende film. Dette føles mere som sin egen fortælling.
Jeg elsker, hvordan der på så få sider bliver skabt en mini-historie, som fornyer og moderniserer hele konceptet. Ved at sætte historien i nutiden, i 2019, stiller forfatteren sig overfor en masse forhindringer. Vi har kameraer alle vegne, og vi sporer alt digitalt, så hvordan kan man gøre Yagami Light kunsten efter? Selv hvis man er et geni?

Hovedpersonen er faktisk ikke et geni, men hans plan er ret genial. Jeg tror Light ville være stolt. Near, som nu er L, synes i hvert fald at respektere ham. Det var sjovt at gense nogle af de gamle karakterer og at høre om verdens syn på Kira i årene efter. Noget, jeg grinte meget over, var, at Donald Trump også har en rolle.

Der er helt klart et etisk og politisk budskab i historien, som er værd at tage med, og så er det desuden også bare et fedt og nostalgisk blast from the past.

Du kan læse kapitlet gratis på MangaPlus appen eller her: https://mangaplus.shueisha.co.jp/viewer/1006371

– Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *