Svømmer mod lyset handler om Katie, der flytter hjem til sin bedstemor efter sin skilsmisse. Katie kæmper med en voldsom angst, som afspejles i hendes hund Bark. Hos bedstemoderen siger Katie ja til at sy havfruekostumer til bedstemoderens genforeningsshow med gamle veninder, også selvom hendes angst for vand springer op til overfladen. Undervejs opdager hun nye ting om sin bedstemor og hendes venner, genetablerer venskabet med sin bedste veninde og genopdager sine følelser for college-kæresten, da han kommer på besøg for at filme showet. Historien handler ikke kun om at overkomme sin angst, men også om at komme videre og finde lyset for enden af tunnellen.

Det, der står klarest i historien om Katie, er uden tvivl hendes angst og kampen med at overkomme denne. Dette er nærværende og troværdigt fortalt på en meget ærbar og fin måde,  hvor jeg som læser nærmest selv kunne mærke angsten kravle under huden. Katie gør sig undervejs nogle tanker herom, som er meget rammende og noget, jeg er sikker på, at flere kan nikke genkendende til. Det gør også, at hendes angst og handlinger ud fra dette aspekt træder tydeligt og stærkt frem. Samtidig er det også her, at udviklingen er tydelig at se. Hvordan Katie går fra at gemme sig bag sin angst og føle sig underlig og anderledes, til at arbejde med den og overkomme den i flere henseender. Det er stærkt, og det er modigt – og det er skildret naturligt uden at virke opstillet.

Karaktererne i Svømmer mod lyset er elskværdige og godt skildret, og både bedstemoderen og hendes veninder er nogle virkelig herlige gamle damer med slaw i! Deres humør og ikke mindst humor gør også, at historien ikke bliver alt for trist og alvorlig, men får et charmerende og humoristisk lag, der skaber en god balance og dybde i historien. Og så fungerer dynamikken og samspillet mellem dem og Katie bare rigtig godt.

Sprog og flow er ganske fint, omend historien har en lidt langsom start, og det tog mig derfor også lidt længere tid at komme rigtig i gang med bogen. På samme tid synes jeg også, at bogen indeholder en del elementer, hvor der sker mange ting på en gang. I mine øjne kunne historien godt have været foruden den lidt mere romantiske del med kæresten fra college. Dette får ikke helt den plads til udfoldelse, som jeg gerne havde set, og det virker på den måde som en sidehistorie til det egentlige plot. Dermed ikke sagt, at det er dårligt! Historien havde også været ganske fin uden, da det netop er angsten, forsøget på at overvinde denne og finde håbet igen, der spiller en stor rolle – og fordi dette udfoldes virkelig godt.

Svømmer mod lyset er en sød fortælling, der på fineste vis lader det sårbare træde lidt mere i forgrunden. Historien handler ikke kun om angst og håb, men lader også venskaber blomstre og handler i lige så høj grad om kærlighed og venskab.

– Camilla