Reklame: anmeldereksemplar tilsendt fra Gads Forlag
Forfatter: Elly Griffiths
Forlag: Gads Forlag
År: 2020
Sider: 345
Sprog: Dansk
Original sprog: Engelsk
Genre: Krimi
Stjerner: ⭐⭐⭐⭐
Mange tak til Gads Forlag for at have sendt et eksemplar af De Udstødte af Elly Griffiths. Bogen er sjette, selvstændige bind i serien om arkæologen Ruth Galloway, og jeg har tidligere anmeldt de øvrige bøger i serien inde på Bogrummet, hvis du skulle være interesseret i at læse min anmeldelse af disse.
Sjette bind starter lige efter, at Ruth under en udgravning har fundet skelettet af en kvinde, der blev hængt for barnemord. Et tv-hold ankommer til byen for at optage et afsnit om kvinder, der dræber, hvilket Ruth hurtigt bliver en del af grundet sit fund af skelettet samt hendes ekspertise inden for arkæologi. Kort tid efter bliver et barn kidnappet, og jagten efter det forsvundne barn igangsættes. Er der sammenhæng mellem nutidens forbrydelse og fortidens hændelser?
Selvom serien om Ruth Galloway består af selvstændige, afsluttede bind, vil jeg klart anbefale, at man læser de første bind, inden man giver sig i kast med denne. Det skyldes især, at bøgerne er karakterdrevne, da persongalleriet er i centrum, og man følger karakterernes udvikling fra bog til bog. Og særligt i De udstødte vil det være en fordel at have læst første bog, da der trækkes tråde mellem de to heri.
Det leder mig til det omtalte persongalleri, der i De udstødte indeholder både velkendte ansigter såsom Ruth og Nelson, men hvor vi også begynder at få en større forståelse for nogle af bipersonerne – blandt andet Nelsons kollegaer Judy og Tim. Og det kan jeg rigtig godt lide, fordi det giver et mere afrundet billede og et større indblik i de karakterer, vi følger. Ruth er som altid en herlig karakter, og selvom det handler om mord og opklaringen heraf, er det nu alligevel et kærligt gensyn med hendes lidt nørdede, akavede og sjove personlighed. Hertil står Nelson som en skarp kontrast med sin bryskhed – men dette skaber en balance og harmoni på en helt speciel måde, som gør krimierne til noget særligt. Men det er især også gennem sine karakterer og deres løbende udvikling, at bøgerne glimrer. Karaktererne er runde og med en god mængde personlighed, der får dem til at fremstå meget levende og nærmest som tætte venner, jo bedre man lærer dem at kende undervejs. Personligt ville jeg ikke have noget i mod at have en Ruth eller en Cathbad i min vennekreds 😄
Plottet i De udstødte er spændende og har et lidt hurtigere tempo – særligt da vi denne gang faktisk starter in medias res. Men også jagten efter de forsvundne børn øger tempoet, da det bliver en kamp på tid for at finde dem, før det er for sent. Det virker på intet tidspunkt forjaget, men fungerer ganske fint med det hastige tempo. Dette gjorde også, at jeg noget hurtigere end normalt havde læst hele bogen, da jeg bare måtte vide, hvad der skete. Dog vil jeg sige, at det ikke så meget er selve forbrydelsen, som lader til at være i centrum denne gang, men snarere karakterudvikling og historier fra karakterernes liv. Det fik på en måde selve krimidelen til at føles lidt tynd. Ikke at krimiplottet var dårligt, for det var både spændende og overraskende, men mere at det gerne måtte have haft lidt mere plads.
Griffiths er utrolig dygtig til at sætte stemningen med beskrivelser af miljø og personer, og brugen af fakta og viden inden for historie og arkæologen giver blot historierne en klædelig autenticitet. Samtidig synes jeg også, at arkæologen er virkelig interessant.
Har du endnu ikke givet dig i kast med serien om den gæve arkæolog Ruth, kan jeg kun på det varmeste anbefale dig at komme i gang.
– Camilla